Kystbyen Bonaventure på Gaspé-halvøen

Bliv klogere på den akadiske kultur og historie

Du kan se frem til en atmosfærefyldt lille kystby, der ligger på rute 132 på Gaspé-halvøen. Beliggenheden nær mundingen af Bonaventure-floden er malerisk og den omkringliggende natur er ideel til mange former for aktiviteter og udflugter med kano, kajak eller paddleboard. Inde i Bonaventure bliver du forkælet med små butikker, et lærerigt museum om den akadiske kultur, spisesteder der serverer lokal mad og skønne strande.

Acadian Museum of Quebec

Dette museum giver et godt indblik i den akadiske kultur og historie fra akadiere, der valgte at bosætte sig i Quebec. Museet omfatter hele seks bygninger med forskellige temaer og skiftende udstillinger samt en smedebutik, værksteder med håndværk fra regionen og en biograf. Et must-see på Gaspé-halvøen.

Gospel Chapel Shop

Det tidligere anglikanske kapel er i dag en lille butik, hvor du kan købe lokalt fremstillet kunsthåndværk og andre lækre produkter fra regionen. Vi kan næsten garantere for, at du kommer ud med noget fra butikken.

Kort

Vis på kort