Søfartsmuseum og fyrtårn i Rimouski

Der venter tre store oplevelser ved Saint Lawrence floden samlet ét sted

Site historique maritime de la Pointe-au-Père, er et spændende søfartsmuseum i byen Rimouski ved Saint Lawrence-floden i Quebec. Museet har tre interessante seværdigheder; skibet Empress of Ireland, ubåden Onondaga og Canadas næsthøjeste fyrtårn – det 33 meter høje Pointe-au-Père lighthouse. Du kan købe billet til hver enkelt seværdighed, men hvorfor ikke tage dem alle tre på en gang, for hvornår kommer du på igen disse kanter?

Ubåden Onondaga:

Her får du chancen for at komme ombord på en ægte ubåd – den første offentligt tilgængelige i Canada. Oplev de trange kår, som 70 mænd levede under trods dens imponerende 90 meters længde. Ubåd var i tjeneste og krydsede Nordatlanten fra 1967 til 2000. Tag på den selvguidede audio-tur, hvor du kommer gennem det meste af ubåden fra kabyssen, kontrolrummet, diverse installationer til torpedorummet.

Empress of Ireland:

Skibet fra 1906 sejlede gennem 8 år i pendulfart mellem Liverpool og Quebec med immigranter, arbejdere og rejsende. Skibet endte sine dage i 1914, da det forliste på kun 14 minutter i og kostede 1.012 livet. På museet vises genstande fra vraget, der blev fundet i 1999, hvorefter det blev et beskyttet område. Der er historier fra passagerer og deres efterkommere om livet efter skibsforliset, og du får en levende beskrivelse af timerne op til forliset i et 20 minutters audiovisuelt show med forskellige effekter.

Pointe-au-Père lighthouse:

Det imponerende fyrtårn står stolt over spejder ud over Saint Lawrence-floden. Det blev bygget i 1909 og nænsomt renoveret i 2017. Tag med guiden de 128 trin op i Canadas næsthøjeste fyrtårn og bliv belønnet med en 360° udsigt over floden og kystlinjen, mens guiden fortæller vidt og bredt om fyrtårnet.

Kort

Vis på kort