Cykelkrydstogt på Donau
10 dage Fra 14.050 kr.
Der venter dig et imponerende bygningsværk, når du ankommer til Speyer på din kør-selv-ferie i Sydtyskland. Speyer domkirke hører til en af verdens største, var en milepæl for romansk arkitektur og et symbol for den kejserlige magt. Byggeriet startede tilbage i 1030 under Kejser Konrad 2 og blev senere udbygget af hans barnebarn Henrik IV. De er begge begravet i domkirken uden at have set den stå færdig og de efterfølgende 300 år var den gravsted for tyske kejsere. Domkirken kom på UNESCOs verdensarvsliste i 1981.
Speyer domkirke blev senere udbygget over flere omgange og sidst renoveret mellem 1957 og 1972. I dag står den stolt med 4 tårne og 2 kupler og kan ses fra lang afstand. Domkirken ligger en smuk park, der ender ud mod Rhinen, hvor flodkrydstogtsskibe lægger til.