Kør-selv-ferie med cykeltur på Mallorca
12 dage Fra 16.630 kr.
For de fleste er Alcúdia synonymt med børnevenlige strande og Port Alcúdia på nordkysten af Mallorca, men lige bagved lidt borte fra kysten ligger den gamle og historiske Alcúdia by.
Den gamle by er trukket væk fra kysten for at beskytte den fra de farer, som en beliggenhed ved vandet udgjorde i perioder med pirater, der hærgede Middelhavets kyster.
Alcúdia blev befæstet by tilbage i 1300-tallet efter den spanske erobring af Mallorca og her blev byen beskyttet af en 1,5 kilometer lang og 6 meter høj mur med 26 tårne suppleret af en voldgrav. Efterfølgende er bymuren blev udbygget og tilpasset tidens militærtekniske udvikling.
Bumuren er i dag et markant minde om fortidens urolige tider og et fortrinligt udgangspunkt for at få et overblik over byen. En tur rundt kan klares på en times tid, og så har I overblikket over byen.
Alcúdia by er et bilfrit område, så her er rig mulighed til at slentre rundt og lære byen at kende. Shop på hovedgacen Carrer Major eller besøg byens lokale marked på tirsdage og søndage.