Eventyr langs Australiens østkyst
26 dage Fra 41.914 kr.
Er du på kør-selv-ferie i Queensland bør du absolut lægge ruten, så du oplever Mission Beach – et vaskeægte tropiske paradis. Mission Beach ligger mellem Townsville og Cairns, og består af kystbyerne South Mission Beach, Wongaling Beach, Mission Beach og Bingil Bay langs 14 kilometer palmestrand med regnskoven i baggrunden. Denne strækning på Queenslands nordlige kyst, er også det nærmeste område fra fastlandet til Great Barrier Reef, så du har masser af muligheder for at opleve dette helt unikke rev, der er på UNESCOs verdensarvsliste.
Mission Beach er en yndet stranddestination for både lokale og rejsende fra hele verden, og du vil med garanti hurtigt falde for området. Trods sin popularitet har strandområdet bevaret sin afslappede badeby-stemning. Slap af under en palme på de lange, hvide sandstrande eller prøv kræfter med nogle af de mange vandsportsaktiviteter. Tag på udflugt til Dunk Island – den smukkeste regnskovsø. Her kan du fx hike gennem regnskoven til toppen af Mt Kootaloo med den suveræn bedste udsigt over øen eller bare nyde livet på stranden.
En snorkel- eller dykkertur til Great Barrier Reef er et must, hvad med en vandretur gennem højlandsplateauer i tæt, frodig regnskov eller vend det hele på hovedet og prøv et faldskærmsudspring og se det hele fra en anden vinkel i et adrenalinsus.