Jack Daniel´s Distillery i Lynchburg

Det ældste registrerede destilleri i USA

Jack Daniel´s er et verdenskendte brand, der blev grundlagt helt tilbage i 1866 og dermed det ældste registrerede destilleri i USA. Jack Daniels produceres udelukkende i Lynchburg og eksporteres til ca. 140 lande. Er du på roadtrip gennem Tennessee, har du muligheden for at besøge whiskey-destilleriet i Lynchburg. Her arrangeres der forskellige guidede rundvisninger med hvert sit tema og de fleste afsluttes med smagsprøver.

Efter rundvisningen kan du købe alt fra den mest kendte aftapning, Old No. 7 til de mindre kendte som Tennessee Ryed, Gentleman Jack og Tennessee Fire – har du en yndlings-Jack? Hvis du er på udkig efter Jack Daniels souvenirs, skal du runde Lynchburg Hardware & General Store, der ligger lige i nærheden.

Vidste du, at byen Lynchburg og dermed Jack Daniels destilleriet ligger i et ”dry county”? Det betyder at alt salg og udskænkning af spiritus er forbudt - med undtagelse af smagsprøver- og køb af Jack Daniels whisky på destilleriets ture.

Kort

Vis på kort