Californien i børnehøjde
14 dage Fra 15.346 kr.
Du synes måske Mojave National Preserve syner trøstesløs ved første øjekast, men Californiens golde ørkenområde overrasker, hvis du kigger nærmere på området. Mojave National Preserve har alt fra tårnhøje sandklitter, dybe kløfter, fladtoppede bjerge, forunderlige Joshua-skove til vilde blomster, der om foråret maler ørkenen med de flotteste farver. Det fredet område dækker imponerende 6.475 km² og ligger et par timers kørsel mellem Los Angeles og Las Vegas. Interstate 40 ligger syd for parken og interstate 15 tager dig næsten hele vejen fra nord om parken fra Los Angeles til Las Vegas.
Du får den bedste oplevelse af Mojave National Preserve, hvis du starter dit besøg i parkens besøgscenter. Det finder du i et restaureret jernbanedepot i den forladte by Kelso. Her du kan indhente masser af information og kort, så du er godt klædt på til besøget i parken, der er et område man skal have respekt for pga. de ekstreme temperaturer der når +40 grader.
Når du er i Kelso, bør du se de nærliggende Kelso Dunes, der er næsten 200 meter høje. Du kan bestige de højeste klitter og blive belønnet med en fantastisk panoramaudsigt over området. Her kan du også opleve de smukkeste solnedgange og solopgange.
I den sydlige del af Mojave National Preserve ligger de enestående kalkstensgrotter, Mitchell Caverns. Her kan du komme på en guidet tur og se de bemærkelsesværdige kalkstensformationer. Turene skal reserveres på forhånd og gennemføres hovedsageligt kun fra fredag-søndag.
Er du frisk på en vandretur, så prøv kræfter med den 5 km lange vandretur til toppen af Teutonia Peak, der rager godt op i landskabet med sine 1.754 meter. Her kommer du gennem en skov af Joshua træer. Sørg for at medbringe masser af vand til turen.
Skal du have det ultimative ørkeneventyr, kan campe i Hole-in-the-Wall eller Mid Hills Campground. Der toiletter, picnicborde og bålpladser. Det koster et mindre gebyr og det er efter først-til-mølle-princippet. Indhent de seneste informationer i besøgscenteret.