Jazz, Blues, Rock & Soul fra Chicago til New Orleans
10 dage Fra 15.995 kr.
Er du på kør-selv-ferie gennem sydstaterne og nået til Louisiana, bør du stoppe i den lille idylliske by St. Francisville, der simpelthen emmer af atmosfære og historie. Byen ligger omgivet af West Feliciana Parish smukke natur, hvor du kører under de skønne mosdraperede ege, der hænger ud over mange af vejene. I St. Francisville kan du tage en spadseretur i det historiske distrikt med de smukkeste bygninger fra 18- og 1900-tallet. Her er små, spændende butikker og gode restauranter, hvor du kan nyde et godt måltid. Tag dig god tid og nyd den rolige stemning inden du fortsætter rundt i området.
Uden for byen ligger flere gamle plantager, der er smukt restaurerede, hvoraf flere er åbne for besøg. Besøg fx Rosedown Plantation på en guidet tur. Her bliver du vidne til den rigdom, der var i området pga. de mange store bomulds- og sukkerrørsplantager, hvor slaverne udførte det hårde arbejde og plantageejerne høstede velstand.