Florida for den store børnefamilie
13 dage Fra 13.123 kr.
I Weeki Wachee Springs State Park har de siden 1947 tryllebundet de mange besøgende med et imponerende havfrueshow i deres unders-vands-teater. Showet udføres 5-6 meter under vandet i en naturlig kilde, hvor havfruerne, på trods af stærk strøm, elegant svømmer rundt. Som tilskuer sidder du trygt og behageligt bag store solide vinduer og kan betragte showet uden selv at blive våd.
Mere end 440 millioner liter (117 million gallons) frisk vand på 23 grader, bobler hver dag op fra de underjordiske huler. Vandet fra Weeki Wachee Springs løber ud i floden Weeki Wachee, der løber videre ud i den Mexicanske Golf. Navnet Weeki Wachee Springs kan føres tilbage til Seminole-stammen og oversat til dansk betyder det 'lille kilde'. Navnet er ganske rammende, omend kilden er usædvanlig dyb; faktisk så dyb at man efter forlydende endnu ikke har fundet bunden.
Foruden havfrueshowet lokker parken med et dejligt badeområde, hvor der bl.a. er vandrutsjebaner og nogle solsenge, så hele familien kan få en pause. Endvidere er der i parken mulighed for at komme på en bådtur ned floden eller du kan leje en kajak og sejle rundt ved egen kraft.