Highway 1 for livsnydere

6 dages kør-selv-forslag langs Stillehavet ad ikoniske Highway 1

Turen fra San Francisco til Los Angeles på Highway 1 i Californien er en af verdens smukkeste kyststrækninger, så giv jer god tid, nyd udsigten og husk at lave nogle stop, for her er maser af oplevelser undervejs. Vi har sørget for en en dejlig cabriolet til køreturen og I bor på hoteller af høj klasse. Glæd jer til en god kombination af oplevelser og forkælelse.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse ad imponerende Highway 1.

Bemærk, at Highway 1 pt er lukket for gennemkørsel på en mindre strækning. Læs mere her. 

Fra 17.869 kr.
pr. person inkl. flybillet, ophold i dobbeltværelse for 6 dages kør-selv-ferie med hotel og billeje.

Rejseperiode:
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
6 dage/5 nætter

Længde:
Ca. 775 km

Klimapåvirkning:
6.005 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

 

Dagsprogram

Afrejse Danmark - San Francisco (21 km)

Efter ankomst i lufthavnen henter I jeres bil og kører ind til byen. San Francisco er juvelen ved Stillehavet, man bare ikke kan få nok af. Klassiske ikoner som Golden Gate, Alcatraz og Chinatown kombineret med byens andre farverige kvarterer giver San Francisco en helt speciel puls og stemning. Besøg det pulserende Fisherman’s Wharf og hils på byens mest charmerende indbyggere, de brølende søløver, der slikker solskin på Pier 39. En tur med de klassiske kabelsporvogne, der stædigt kravler op ad byens stejle gader med flygtige glimt af Golden Gate og San Francisco Bay Bridge er naturligvis et must. Det samme gælder en slentretur gennem Chinatown, men husk at Chinatown er andet end turistkulissen i Grant Avenue. 

Der er så meget at opleve i San Francisco, at I måske bør overveje en ekstra overnatning her. Det hjælper vi naturligvis gerne med at arrangere. 

Overnatning på Hyatt Centric Fishermans Wharf i San Francisco.

San Francisco – Monterey (195 km)

Nu går turen så af sted sydover fra San Francisco, og I kan roligt spænde sikkerhedsbæltet og gøre klar til at nyde udsigten, for allerede på første dag er der masser af udsigt over Stillehavet. Undervejs bør I tage et stop i Santa Cruz, en hyggelig kystby med en stor, gammel boardwalk ved stranden med tilhørende forlystelsespark. Prøv fx en tur i den gamle trærutsjebane The Big Dipper.

I Monterey skal I naturligvis opleve den berømte Cannery Row med de gamle sardinfabrikker, kendt fra John Steinbecks romaner. Her finder I også et af USA’s bedste akvarier, Monterey Bay Aquarium, med fisk fra Stillehavet ud for Monterey. Slut evt. dagen af med en tur langs 17 Mile Drive i den sydlige ende af byen, millionærernes paradis, hvor nogle af verdens dyreste golfbaner og villaer ligger. Vejen lukkes ved solnedgang, og der skal betales entre, men turen er alle pengene værd.

Overnatning på Portola Hotel & Spa i Monterey

Monterey – Pismo Beach (237 km)

Stå tidligt op, for i dag skal I ud på en af verdens smukkeste køreture, så hav god tid til at nyde oplevelserne. Start dagen med et smut rundt om den charmerende by Carmel, lige syd for Monterey. Her var Clint Eastwood borgmester i slutningen af 80’erne, og byen er på mange måder som hentet ud af en film med sin charmerende strand, hvor områdets velhavere lufter hund eller tager et morgenbad i Stillehavet.

Lige syd for Carmel begynder klippekysten at skyde i vejret, og nu kører I langs de stejle klippesider på kanten af Stillehavet med en fantastisk udsigt. Det ene udsigtspunkt afløser det andet, mens vejen følger klippekystens kurver ned til Big Sur. Længere mod syd flader landskabet ud igen, og så dukker Hearst Castle op, avismillionæren William Randolph Hearsts sommerslot bygget i middelhavsstil, som I bør afsætte mindst tre timer til. Fra Hearst Castle fortsætter ad Hwy 1 ned til Pismo Beach, hvor klipperne langs kysten åbner sig og afslører den lille hyggelige badeby med det turkisblåt vand.
 
Overnatning på Inn at the Pier i Pismo Beach

Pismo Beach - Solvang - Santa Barbara (151 km)

Fra Pismo Beach går turen videre sydpå forbi hyggelige kystbyer som Cambria og Morro, alt imens I kommer gennem Californiens store frugtplantager med rig mulighed for at købe frisk frugt og grønt fra boderne langs vejen. Tag evt. en afstikker fra kysten og kør forbi Solvang, den danske koloni i Californien, der blev grundlagt i 1911. Byen er helt sin egen med bindingsværkshuse, storke på taget og en model af Rundetårn. Det lyder meget amerikansk, men Solvang er faktisk et stykke danmarkshistorie, der bl.a. fortælles på det danske museum i byen, Elverhøj Museum.

Er I til vin, så besøg nogle af vingårdene i den nærliggende Santa Ynez Valley, hvor fx Sunstone Winery ligger i de smukkeste omgivelser og tilbyder vinsmagning af de lokale produkter. Fra Solvang kører I tilbage til kysten, hvor I ender i Santa Barbara, men I kan lige stoppe undervejs og besøge Chumash Painted Cave State Historic Park, som er kendt for sine meget kunstfærdige og farvestrålende hulemalerier, der er mellem fem hundrede og tusind år gamle.

Santa Barbara er en af Californiens mest mondæne kystbyer med en fantastisk strandpromenade, masser af spændende butikker – og ikke mindst Santa Barbara Mission, en af de smukkeste og mest velbevarede gamle spanske missionsstationer i Californien.

Overnatning på Kimpton Hotel Canary i Santa Barbara

 

Santa Barbara - Los Angeles Beverly Hills (155 km)

I kører fra Santa Barbara mod Los Angeles og omkring halvvejs på turen, kan I stoppe ved det imponerende Camarillo Premium Outlets og købet mærkevarer til spotpris. I de mange lækre butikker går tiden stærkt og der går hurtigt et par timer her. Nu venter Los Angeles og oplevelser i de mange forskellige bydele fx Santa Monica, Venice Beach, Hollywood og Beverly Hills, hvor de rig og berømte bor. Og netop her venter jer en overnatning.  

Snyd ikke jer selv for en tur forbi Hollywood Boulevard og Rodeo Drive, der begge ligger i nærheden.

Overnatning i på Sixty Beverly Hills i LA

Afrejse Beverly Hills - Danmark (18 km)

Det er blevet turen sidste dag, men da byen Los Angeles er enorm og har masser af seværdigheder, så kan I overveje at tage et par ekstra dage. Så I har bedre tid til at nyde filmbyen. 

En helt anden mulighed er, at I nu fortsætter til Hawaii, hvor I kan besøge en eller flere af øerne og opleve den vidunderlige 'aloha-stemning'. Vi hjælper naturligvis gerne med at arrangere jeres ophold og finde de bedst mulige flybilletter til jer.  

 

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 17.869 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • Flybillet Kastrup/Billund-San Francisco / Los Angeles-Kastrup/Billund
  • 5 hotelovernatninger (4* og 4+* hoteller)
  • 1 uges billeje (cabriolet eller standard SUV) inkl. forsikringer
     

Prisen inkluderer ikke

  • Måltider
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

Om rejsen

Denne tur er beregnet på høj hotelstandard, der er en blanding af 4 og 4+ stjernede hoteller. 
Ønsker I anden hotelstandard undervejs, tilpasser vi gerne turen til jeres ønsker

 

Ekstra oplevelser

I kan fx forlænge rejsen med en nat eller to i storbyerne San Francisco eller Los Angeles. Det er også muligt at lægge en ekstra overnatning ind undervejs på ruten.

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Gl. Kongevej 19
1610 København V
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011