Florida for den store børnefamilie
13 dage Fra 13.123 kr.
Sarasota ligger på Floridas vestkyst, og har omkring 55.000 indbyggere. Byen byder på alt fra hvide sandstrande og vandsport til kunst, kultur og shopping. Nogle af de kulturelle oplevelser I kan vælge imellem, er blandt andet The Ringling, the State Art Museum of Florida som bl.a. består af Circus Museum, Ca' d'Zan, The Historic Asolo teater og Bayfront Gardens. Er I til kunst, kultur og historie, er dette bestemt et besøg værd. I 1925 byggede A. B. Edward et teater i Sarasota, som kunne bruges til både vaudeville forestillinger og film indspilninger. I dag bliver teateret brugt til operaforestillinger og er det endnu én ud af flere historiske bygninger i Sarasota.
Trænger I til at komme ud og gå en tur i den frisk luft omgivet af natur, kan I besøge Bayfront Park, hvor I kan slappe af og nyde fuglesang. Næsten i centrum af Sarasota finder I The Bay, en anden af byens parker, som er moderne og med flere stier og caféer. Lige uden for Sarasota finder I også Myakke River State Park, som er særlig kendt for sit rige fugleliv som I nemt kan opleve ved at gå og køre rundt i den store naturpark. Det er også muligt at tage på en bådtur på Myakka floden eller leje cykler.
Sarasota er også kendt for sine mange strande, som primært findes på de seks øer: Longboat Key, Lido Key, Siesta Key, Casey Key, Venice og Manasota Key som er beliggende ud for kysten af Sarasota amt. Øerne har hver især flotte strande, og I kan finde mange forskellige typer strande lige fra sandbanker til hvide flade pudder sandstrande til strande fyldt med muslingeskaller og aktive strande med boldspil, strandpromenader og kajak roning.