Florida for den store børnefamilie
13 dage Fra 12.984 kr.
På en tange ud for Floridas fastland og byen Tampa finder I Clearwater Beach - en strand der af flere omgange er blevet udråbt til en af USA's bedste. Følelsen af det bløde, hvide sand mellem tæerne og den afkølende fornemmelse, når I tager en dukkert i det klare vand, er i den grad med til at bekræfte den fornemme titel. Trænger I til en iskold drink eller måske en is til børnene (eller dig selv?), er molen, Pier 60, Clearwaters åbenlyse udgangspunkt, hvor I bliver mødt af gadekunstnere, musikalske events og festlig stemning. Her kan I også nyde en betagende solnedgang over den mexicanske golf ved skumringstid.