St. Augustine Lighthouse & Maritime Museum, Florida

Fyrtårn og maritimt museum i St. Augustine

Besøg det flotte fyrtårn og gå alle 219 trin til toppen, hvor en imponerende panoramaudsigt over byen og strandene venter dig. Udover den spektakulære udsigt kan du få et interessant indblik i flere århundreders historie om St. Augustine-området og havnen, der i mange, mange år var under europæisk herredømme.

Fyrpasserens genfærd og de unge pigers druknedød

Selvom fyrtårnet i St. Augustine årligt besøges af rigtig mange turister, primært pga. udsigten, så er der også en anden grund til at lægge vejen forbi. Det siges nemlig at det spøger i og omkring St. Augustine Lighthouse. Er du (u)heldig, så kan du nemlig risikere at støde ind i den gamle fyrpassers genfærd. Den tragiske historie går på at fyrmesteren faldt i døden da han var i gang med at give tårnet en ny omgang maling - og siden dengang er hans genfærd set flere steder omkring fyrtårnet, hvor han holder øje med hvem der kommer og går.

Er du til endnu mere gys, så skal du spidse ørene, for det var på samme sted at tre unge piger led en forfærdelig druknedød, da deres legevogn gik i stykker og faldt i vandet. Går du rundt i området kan du måske høre lyden af småpiger der leger i og omkring det legendariske fyrtårn.

Kort

Vis på kort