Det bedste af Sydengland i autocamper
15 dage Fra 10.963 kr.
En helintegreret autocamper er bygget op som én samlet enhed. Det betyder at førerhus og opholdsrum flyder sammen og dermed giver mere plads og bedre komfort. Helintegrerede autocampere har en stor panorama forrude og er den mest luksuriøse kategori af autocampere i Europa.
Autocampere af denne type kan være lidt firkantede i deres udseende, men på trods af dette er aerodynamikken i top og formen giver producenterne mulighed for at lave innovative løsninger, specielt i opholdsrummet og førerhuset, som smelter sammen. En helintegreret autocamper har den bedste udnyttelse af plads og er derfor velegnet til par og familier som ønsker en længerevarende kør-selv-ferie på kryds og tværs af Europa.
Autocampere af denne type er oftest topmodeller hos udlejningsselskaberne og du må forvente at prisen er derefter. Skal du på tur i ydersæsonen eller endda om vinteren, så er det også denne type du skal vælge, da den er godt isoleret. Kort sagt, maksimal komfort med optimal udnyttelse af opholdsrummet og med interiør af høj kvalitet. Dette er livsnyderens foretrukne autocamper.
Selvom denne type autocamper føles tungere og måske lidt bredere pga. den firkantede form, så er den reelt hverken længere eller bredere end andre autocampere og du vender dig hurtigt til fornemmelsen. Du vil helt sikkert opleve en rolig kørsel fordi farten helt naturligt ikke bliver så høj som i almindelige personbiler.
På motorveje i Europa får du den bedste køreoplevelse ved at holde farten på 110-120 km/t, selvom det i nogle lande er tilladt at køre hurtigere. Autocampere under 3500 kg følger de samme hastighedsgrænser som personbiler.
Helintegrerede autocampere egner sig til 2-5 personer, men der kan være ret stor forskel på indretningen af de forskelige modeller, derfor skal du være opmærksom når du bestiller. Der er altid en stor dobbeltseng eller 2 gode enkeltsenge i den bagerste del af køretøjet. Toilet og badrummet findes i midten overfor køkkenet med gasblus, vask og køleskab - og i nogle luksusudgaver en gasbageovn. I opholdsrummet med spiseplads er der ofte placeret en smart hæve/sænke seng i loftet, som nemt kan klappes ned til natten.
Selvom autocamperen har plads til 4 eller 5 personer, så er dette den foretrukne type for par der ønsker god plads og et strejf af luksus på rejsen.
Du skal leje en helintegreret autocamper hvis du vil have maksimal udnyttelse af pladsen og komfortable senge. I en helintegreret autocamper er der glimrende opbevaringsmuligheder både indvendigt i de store skabe samt i "garagen", som er placeret under de bagerste senge.
Eksempler på helintegrerede autocamper mærker/modeller til udlejning i Europa: Dethleffs Esprit / Carado I-serie / Weinsberg CaraCore / Adria Sonic / Sunlight I-serien / Eura Mobil Integra Line / Knaus Van I / Hymer Exsis / Chausson Intégraux / Benimar Amphitryon m.fl.
De fleste helintegrerede autocampere er bygget på chassiser fra Fiat Ducato / Citroën Jumper eller Renault Master o.l.
En helintegreret autocamper er en stor og bred autocamper på det europæiske marked. Selvom størrelsen (og dermed også antallet af sengepladser) kan variere, er layoutet næsten altid identisk på tværs af mærker og modeller, dvs. med dobbeltseng / 2 enkeltsenge bagerst og en hæve/sænke-seng i opholdsrummet. Derudover har de fleste modeller en "garage" under de bagerste senge.
Førerkabine og opholdsrum
Førerkabinen er en integreret del af opholdsrummet, hvilket kan se sjovt ud under kørsel med den lidt tilbagetrukne førerplads, men kabinen byder på en meget stor panorama-forrude og som passager har man virkelig god udsigt til de vejstrækninger og landskaber som passeres. Passagersædet har ikke altid en sidedør som i andre autocampere. I stedet er her skabs- og aflægningsplads som frigør plads andre steder i autocamperen. Forrude og sideruder kan lukkes helt af med indbyggede rullegardiner..
De to forsæder kan dreje 180 grader, så de bliver en integreret del af opholdsrummet og spisepladsen. Sædet ved siddegruppen (eller bænken) har min. 2 sikkerhedsseler og passagerer sidder ved et bord, som normalt kan benyttes under kørslen. I nogle modeller er bordet fastlåst i én position og kan kun køre op og ned, mens det i andre modeller er fleksibelt og kan flyttes rundt. I de fleste modeller kan siddegruppen også konverteres til en seng, men det er forskelligt om den egner sig til 1 eller 2 personer. I loftet findes den fleksible hæve/sænkeseng, som klappes ned til natten. Sengen kan i sig selv kan være dobbeltisoleret hele vejen rundt, hvilket er dejligt i koldt vejr.
Køkken
Køkkenet i helintegrerede autocampere er placeret i midten af køretøjet og består af 2-3 gasblus og en lille vask. Køleskabet er af en god størrelse der passer til en familie på farten, ofte 80-110 liter, hvilket er stort i en autocamper. Der er naturligvis også skabsplads og skuffer til køkkenudstyr. I de helt store luksus-modeller finder man en gasbageovn (ikke standardudstyr). Vil du selv lave kaffe på farten, så skal du koge vand på gasblusset og benytte en stempelkande/kop. Kaffe- og kapselmaskiner skal du selv medbringe på turen og de kan kun benyttes når der er sat ekstern 230V strøm til autocamperen (eller hvis luksusudgaven har indbygget inverter, til konvertering af 12V strøm).
Toilet og badrum
Det indbyggede toilet og badrum kan variere i størrelse, men er normalt ret stort i en helintegreret autocampoer. Toillet er super praktisk at have med ombord - på den måde er man helt fri for at finde offentlige toiletter når man er på farten eller hvis man lige skal på toilettet om natten. Når toilettet skal tømmes, fjernes selve kassetten med indholdet nemt via en udvendig lem. Campingpladsen har faciliteter til toilettømning og spildevand. Nogle steder kan dette også lade sig gøre på de store rastepladser langs motorvejene. De fleste autocampere af denne type har også et fornuftigt brusebad - du skal dog være hurtig, for varmtvandsbeholderen i en autocamper er ikke stor!
I den bagerste del af autocamperen finder du en komfortabel dobbeltseng med masser af skabsplads rundt langs loftet. I andre modeller er dobbeltsengen skiftet ud med 2 gode enkeltsenge for at lette adgangen. Afhængig af model kan sengene være hævet et trin eller to over resten af opholdsrummet. De bagerste senge vender normalt på langs af køretøjet. Aflægningsplads, læselys og USB stik er standard i luksusudgaverne af denne type autocamper.
Hæve/sænke-seng i loftet samt opredning i opholdsrummet
Opholdsrummet byder på gode spisepladser og hynder der egner sig godt til afslapning, når man skal hygge sig med en god bog om aftenen eller når det ikke er til at være ude. Spisepladsen kan konverteres til en enkelt- eller dobbeltseng til natten, men det er trodsalt nemmere at benytte den indbyggede seng i loftet. En smart mekanisme sørger for at sengen nemt klapper ned og nærmest svæver i midten af rummet. Sengen er omkranset af stofgardiner som både lukker lyset ude og isolerer om natten.
"Garagen"
De bagerste senge er hævet et trin eller to for at give ekstra plads til det store opbevaringsrum - også kaldet "garagen". Her kan du opbevare store genstande, fx. campingstole og borde, sportsgrej, ekstra sko, tasker osv. Her finder man normalt også teknikrum med batteri og gasflasker. Værd opmærksom på totalvægten hvis du medbringer tunge genstande. Cykler bør placeres på et rigtigt cykelstativ bagpå autocamperen - husk at tjekke om cykelstativ medfølger i lejen eller om det kan tilvælges.
Husk i øvrigt altid at parkere så plant som muligt, så det ikke går ud over sovekomforten. Det kan anbefales at benytte niveaukiler, så autocamperen står i vatter.
De fleste helintegrerede autocampere er luksusmodeller og derfor er de også ret lange. Bredden er øget ift. en almindelig varevogn, hvilket betyder at man har langt mere plads at boltre sig på samt bedre sovekomfort i alle senge. Autocampere af denne type er bedre isoleret end andre modeller, men udlejningsmodellerne er ikke beregnet til vinterbrug i sne- og frostvejr. En familie på 4 personer vil nyde godt af den ekstra plads, som en helintegreret autocamper byder på med det store opholdsrum samt "garagen" under den bagerste seng. Dette er det tætteste du kommer på et rullende luksussommerhus i Europa. Du kan medbringe medbringe golfbags, SUP-boards og andre store genstande. Vær dog opmærksom på totalvægten (max 3500 kg) hvis du kører med et almindeligt B-kørekort.
En helintegreret autocamper er det ultimative ferie-køretøj til livsnyderparret. Der er masser af indbygget komfort og opbevaringspladsen er rigtig god. Samtidig er der opgraderet på materialevalg og smarte løsninger. Kort sagt, dette er det tætteste du kommer på luksuscamping. En autocamper er nem at pakke sammen og du kan være på farten på ganske kort tid. Helintegrerede autocampere er fuld af smarte løsninger og du kan være selvforsynende i op til flere dage af gangen.
En helintegreret autocamper er et stort og bredt køretøj og vindmodstanden og dermed brændstofforbruget er højere end de små og kompakte campingbusser og vans. Derudover kan det være svært at køre rundt i byer og finde egnet parkering og skal du køre i bjergrigt terræn, så kræver det lidt tilvænning både for chauffør og passagerer. Et stort køretøj betyder også øget vægt og har du kun et alm. B-kørekort (op til 3500 kg totalvægt), så skal du være meget opmærksom på hvilken model du lejer samt hvor meget (tungt) udstyr du medbringer.
Når du lejer autocamper kan du tilvælge ekstraudstyr og andet nødvendigt campinggrej. Hvis du kører i egen bil frem til afhentningen, kan du selv vælge at tage udstyret med. Skal du derimod flyve, så er det ikke hensigtsmæssigt at medbringe en masse grej. I stedet kan det lejes. Husk, at bestille ekstraudstyret hjemmefra sammen med selve autocamperen. Udvalget kan variere fra sted til sted, men består ofte af:
Som et alternativ til at leje ekstraudstyr, kan du også køre i et lokalt bygge- eller hypermarked og købe de ting du har brug for for. På den måde kan du beholde udstyret når rejsen i autocamper er overstået og genbruge det til næste gang du skal på camping - hvad enten det foregår i autocamper, campingvogn eller telt.
De viste autocampere på denne side er blot eksempler på køretøjer som findes i denne udlejningskategori. Når du lejer en autocamper kan vi ikke garantere en specifik model og indretning. Det er alene køretøjsdata og evt. modelspecifikation inkl. antal sæder og sovepladser på din booking/bekræftelse, der viser hvilket køretøj/kategori du har reserveret.
Når du bestiller en autocamper kan du få oplysninger om antal sæder og sovepladser i de forskellige modeller. Bestiller du online, kan du se antal sæder og sovepladser på listen over tilgængelige køretøjer. Bemærk at antal sæder og sovepladser kan variere fra model til model, da de fleste autocampere har mulighed for at konvertere siddepladser til sovepladser.
Når du vælger autocamper er det vigtigt at alle passagerer har hver sit sæde med sikkerhedssele under kørslen. I enkelte modeller kan det forekomme at der f.eks. er tre eller fire siddepladser, men kun to sovepladser pga. indretningen. Sørg altid for at tjekke at den valgte model matcher dine behov.