Det smukke Portugal og vandretur i Dourodalen
11 dage Fra 15.721 kr.
Hvad historisk betydning og romantik angår overgås Coimbra kun af Lissabon og Porto
Coimbra er en af Portugals ældste byer, grundlagt af romerne, og var i en kort periode fra 1139 til 1256 landets hovedstad. Med udnævnelsen af Lissabon til Portugals hovedstad mindskede byens politiske betydning, men til gengæld betød grundlæggelsen af universitetet i år 1290, at Coimbra udviklede sig et kulturelt og intellektuelt centrum i Portugal.
Coimbras gamle, velholdte bygninger klæber sig op ad bakkerne, der rejser sig fra floden Mondego og krones af det verdensberømte Universidade de Coimbra. Universitetet i Coimbra præger bylivet, og atmosfæren i byen ændrer sig da også betydeligt ved starten af sommerferien, når de studerende drager hjem på ferie.
Når du har brugt lidt tid på Lamego katedralen, bør du gå videre til pilgrimskirken Santuario Nossa Senhora dos Remedios. Kirken står på toppen af en bakke og spejder stolt ud over byen. Står du på torvet og kigger op mod kirken, se du den imponerende baroktrappe med 686 trin, der leder op til kirken. Trappen er delt op i flere niveauer, med smukke, blåmalede motiver på kakler. Det fortsætter helt ind i kirken på både vægge og loft – det er vanvittigt smukt. Fra kirken har du en storslået udsigt ud over hele byen.
Jeg kan virkelig anbefale, at du går hele turen fra torvet og op til kirken. Turen kan gøres på 10-15 minutter, men stop op og se på de smukke motiver på kaklerne - de er meget detaljerede.