9 historiske byer i Niedersachsen
7 dage Fra 3.041 kr.
Rüdesheimer Schloss er et vinhotel med vinrestaurant beliggende i Rheingau, en af de smukkeste vinregioner i Tyskland. Siden 1952 har familien Breuer personligt drevet stedet. Det er deres mål at inspirere de besøgende gæster med den unikke historie og kultur fra deres hjemregion, og de sætter en ære i, at husets gæster føler sig hjemme.
Hotellet er bygget i en tidligere tiende vin-herregård fra 1729. I dag er Rüdesheimer Schloss et 4-stjernet hotel, der er præget af vin, kunst, design og en dejlig historisk atmosfære. De 26 hotelværelser er individuelt indrettet i flot design af moderne kunstnere, der har forstået at kombinere stedets historie med nutidens livsstil. Fra værelserne er der udsigt til vinmarkerne eller den historiske by. Med hotellets beliggenhed mellem den stille Steingasse og den livlige Drosselgasse, kan det ikke blive mere centralt i Rüdesheim.
Fra 725 kr.
pr. person pr. nat i dobbeltværelse
Rejseperiode:
Hele året
Hotelstandard:
4* stjerner
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:
Restauranten er et kapitel for sig. Menukortet er baseret på regionale og hjemmelavede specialiteter, og kokken foretrækker friske produkter fra lokale leverandører. Der serveres vine fra familiens vingård GEORG BREUER og andre vinproducenter i lokalområdet. Her er det på sin plads at nævne, at husets motto er: ”Livet er for kort til billig vin’”. Husets Weinstube og den romantiske ’Schloss-Garten’ afspejler den typiske atmosfære af lokal herregård.
I slotshaven eller vinterhaven serveres der hver morgen Rheingau-morgenmad med mousserende vin, og personalet deler gerne ud af personlige tips, så I kan få en uforglemmelig dag i Rüdesheim eller en af de andre byer i området. Efter en dag med oplevelser ved Rhinen kan I besøge vinrestauranten og smage en Rüdesheimkaffe, et glas Rieslingvin eller nyde en afslappet middag. Der vil som oftest være levende musik her om aftenen.
På hotellet er der mulighed for opladning af elbil.