9 historiske byer i Niedersachsen
7 dage Fra 3.041 kr.
Hvis du rejser på ferie i Nordtyskland, og gerne vil besøge en by med charmerende havneområde og spændende museer, så kan det betale sig at besøge Bremerhaven. Byen er Bremens havneby ved udmundingen af floden Weser, og det præger både bybilledet og ikke mindst de spændende museer. De gamle havnearealer er omdannet til rekreative områder med shopping og flere museer med relation til havnen og havet. Udover Det Tyske Søfartsmuseum finder I her en museumsubåd fra 2. verdenskrig og Udvandrermuseet, men det yderst interessante Klimahaus ligger også her.
Når sulten melder sig, kan det anbefales at tage den korte køretur til den gamle fiskerihavn, der i dag rummer en masse restauranter, cafeer, gallerier og butikker.
Med skibsmodeller, rigtige skibe og og med det nyeste inden for digital formidling sætter museet fokus på sammenspillet mellem havet og mennesket. Udstillingerne viser eksempler på skibe og udstyr fra forskellige epoker og temaer som handelsskibe, fiskeri, polarforskning og containerskibe. Hovedattraktionen er den næste 650 år gamle ”Bremer Kogge”, som blev fundet i nærheden af museet.
Med sin placering ved Nordsøen var Bremerhaven et naturligt centrum for udvandringen til den nye verden – Amerika. På en meget pædagogisk måde viser museet undvandrernes rejse fra venteværelset på havnen over indkvarteringen på skibet til ankomsten i New York. Man går selv rejsen igennem til fods, og får derved et unikt indblik i datidens ofte kummerlige forhold men også i udvandrernes drømme og ideer.
Udvandringen er også gået til Tyskland i form af indvandring. Fra juni 2021 fokuserer en helt ny udstilling indvandringen til Tyskland gennem de sidste 300 år.
I inderhavnen ved søfartsmuseet finder man andet og mere end almindelige skibe. Her ligger også ubåden U 2540, som stammer fra 2. verdenskrig. Ubåden kom aldrig i aktion og blev til sidst sænket af besætningen. I dag er ubåden omdannet til museum, og et besøg i de trange omgivelser giver et fascinerende indblik et godt indblik i livet på dybt vand og hvordan en ubåd fungerer.
8 grader østlig længde. Det er den længdegrad, som Klimahaus har taget udgangspunkt i, og i en stribe udstillingsrum kan man blive vidne til livet, vejret, klimaet og klimaforandringerne i de forskellige klimazoner langs længdegraden. Bygningen er i sig selv spektakulær med sit meget futuristiske udseende, indholdet er det i høj grad også og pirrer ens nysgerrighed. Das Klimahaus er meget mere end et museum, det er et levende oplevelsesunivers, fyldt med den nyeste teknik og vigtig viden.
Kun en kort køretur fra inderhavnen med alle museerne ligger den gamle fiskerihavn med mange restauranter, cafeer og butikker. Her kan man nyde alt fra en sandwich med fisk til fiskeanretninger på højt besungne fiskerestauranter. Og alt midt i mellem, også selv om man helst spiser noget andet end fisk. I sommermånederne er der ofte underholdning på pladsen, og fra kajen kan man tage på en spændende rundtur i større eller mindre dele af havnen med en havnerundfart. Velbekomme!
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.