Slotte og haver i Lednice-Valtice

Husets Liechtensteins historiske residens

Huset Liechtenstein købte slottet og området omkring Lednice og Valtice i 1249. Den adelige familie benyttede derefter området som deres hovedresidens i 700 år frem til udbruddet af 2. Verdenskrig i 1939, hvor de flyttede til Vaduz i deres eget fyrstedømme Liechtenstein.

Gennem århundrederne byggede de flere slotte, palæer og andre monumenter i henholdsvis Lednice og Valtice. Disse blev med tiden knyttet sammen af den enorme park. Det samlede område, som er optaget på UNESCOs verdensarvliste, dækker hele 283 km2.. Dette inkluderer også landsbyen Hlohovec halvvejs mellem Lednice og Vatice.

Lednice-Valtice komplekset ligger i Sydmoravia nær grænsen til Østrig. Området kan nås på 40 minutter fra Brno, og I kan få en fantastisk dag, hvor I udforsker slotte, haver og vinkultur. Det store område er oplagt til, at I lejer cykel og udforsker området. Vinbyen Mikulov ligger desuden tæt på og er også et besøg værd.

Kort

Vis på kort