Villa Tugendhat i Brno

Banebrydende moderne arkitektur

Villa Tugendhat er en ikonisk modernistisk villa i Brno designet af de tyske arkitekter Ludwig Mies van der Rohe og Lilly Reich og opført 1928-1930 for Fritz og Greta Tugendhat. Villaen er opført i beton med en række nyskabende design-elementer. Villaen har været på UNESCOs verdensarvliste siden 2002, og er et besøg værd for at alle med en vis interese for design og arkitektur.

Tugendhat-familien var tysk-jødisk og nådde kun at bo i villaen i 8 år, inden de flygtede udenlands i forbindelse med Nazitysklands magtovertagelse af Tjekkoslovakiet. Under krigen konfiskerede Gestapo villaen og lod blandt andet fly-designeren Willy Messerschmidt bo der. Efter krigen blev villaen brugt til divserse formål, inden den blev fundet bevaringsværdig og istandsat. I 1992 blev dokumentet som opdelte Tjekkoslavkiet i henholdsvis Tjekkiet og Slovakiet signeret i villaen. Villaen er også blevet brugt i flere internationalt kendte film.

 

Kort

Vis på kort