Colmars lokale køkken og madmarkeder

En by kendt for sin gastronomi

Colmar, hovedstaden for Alsace-vin, fylder besøgende med delikate vine fra fantastiske årgange. Et gammelt ordsprog siger: ”Hvor der er god vin, er der god mad” – og det er bestemt også tilfældet i Colmar. Alsace har mange smagfulde, kulinariske specialiteter, som bliver behandlet og perfektioneret af store kokke i byen.

De regionale madtraditioner er med til at gøre Alsace til den region i Frankrig, som har det største antal stjerner i Michelin-guiden – en anerkendt guide som tildeler stjerner til fremragende restauranter. Alsace har en ægte kulturel, historisk og gastronomisk hovedstad, der gør denne region til en favoriseret destination for mad- og vinelskere. Og Colmar lever fortsat op til sit ry!

Markeder i Alsace er en gammel tradition

De lokale markeder i Colmar og Alsace blev allerede oprettet i middelalderen af fyrsterne i området. De blev ofte oprettet med magt, for at give bønder og dem selv en mulighed, for at konvertere deres varer til kontanter. Disse fyrster drev markedspladserne. De satte selv datoer, for hvornår det var relevant, at der skulle holdes marked. Disse markeder blev også brugt til at imødekomme samfundets behov og til at levere spiselige produkter og redskaber til hverdagen. I løbet af det 14. og 15. århundrede fik nogle byer ret til at have et ugentligt marked og endda en årlig messe.

Siden dengang har de alsaciske markeder ageret møde mellem landmænd, avlere, biavlere og forbrugere, der søger kvalitetsprodukter. At slentre på et af disse markeder giver en afslappende mulighed, for at opdage maleriske pladser og mingle sig med de lokale. Når der er marked, vil du se markedsboderne farvelægge byens store pladser og fylde luften med fristende dufte og smage, der helt sikkert vil udfordre din appetit! Ofte tilbyder landmænd, gartnere og andre fagfolk smagsprøver på deres produkter – og de kan godt lide at tale om deres varer!

Markedet Marché couvert i Colmar

Markedshallen, Marché couvert, blev bygget i 1865. Beliggende på en ø er markedet omgivet af tre gader og floden Lauch, som gjorde det muligt for markedsmændene at bringe deres produkter direkte til markedet via deres traditionelle lange, smalle, fladbundede både. Markedet blev restaureret i 2010, og byder i dag gæster velkommen til et permanent marked, som er suppleret med udvendige boder hver torsdag.

Anbefalet af Kenneth, Rejsespecialist

Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.

Kort

Vis på kort