Bochum - Fra miner til stjerner

Én by, utallige muligheder

Det er et mix af de utallige forskelligartede muligheder, der gør Bochum til en af de byer i Ruhr, I bare må besøge. Her er industriel kultur så det batter, men byer har så sandelig også sin moderne, bløde side. I det følgende har vi nævnt nogle af højdepunkterne:

Deutsches Bergbau-Museum er verdens største minedriftsmuseum og et af de mest populære muséer i Tyskland, med interessante udstillinger om minedrift, minearkologi og historie. Museets kendetegn er det store, grønne, snoede tårn, der også er et af Bochums vartegn, og på toppen af tårnet i godt 70 m højde har I en fantastisk panoramaudsigt over Ruhr.

LWL-Industriemuseum Zeche Hannover i Bochum ligger direkte ved Königsgrube Park i den nordvestlige del af Bochum, og I kan se det på lang afstand. Minen stammer fra 1857, og her blev udvundet stenkul indtil midten af ​​1970'erne. Her fortælles historien om minen, arbejderne og de sociale spændinger.

Eisenbahnmuseum Bochum fortæller om og levendegør jernbanens historie med ;mere end 150 historiske jernbanevogne, signaler og alt andet, der har med jernbanens udviklingen at gøre.

Jahrhunderthalle Bochum i Stahlhausen-distriktet i Bochum. Jahrhunderthalle Bochum er et arkitektonisk vartegn i byen, og samtidig er det ankerpunkt for utallige kulturelle begivenheder i Ruhr-området med koncerter, shows, teater og installationer i en atmosfære af tradition og nutid. Jahrhunderthalle Bochum er også vært for Ruhrtriennale, regionens vigtigste kulturfestival.

Zeiss Planetarium Bochum bringer jer tæt på stjernerne. Her kan I opleve stjerner, planeter og galakser på tæt hold, muliggjort af et af de mest moderne projektionssystemer i verden. Her kan I læne jer tilbage i stolen og komme tæt på rummet.

Og der er meget mere I kan udforske i Bochum. Teatre, kunstmuseer, badning og sejlture på Kemnader Seé og så naturligvis området Ehrenfeld, byens shoppingområde. Og lige ved Ehrenfeld ligger Bermuda3Eck, Bochums "Kneipeviertel", med utallige barer og restauranter.

Kort

Vis på kort