Deutche Romantische Strasse - Tysklands Romantiske Vej

Bevæg dig gennem det romantiske Tyskland

Romantische Straße er en turistrute, der blev oprettet i 1950. Den er ca. 410 km lang og løber i den sydlige del af Tyskland i delstaterne Bayern og Baden-Württemberg, mellem Würzburg og Füssen. Ruten er så populær, at den ligger på en flot 13.plads blandt Tysklands hundrede mest besøgte seværdigheder.

Romantische Straße snor sig fra Würzburg i Franken gennem bølgende vinklædte bakker til Füssen i Bayern, hvor alpetoppene gemmer sig i dunlette skyer. På en tur ad  den romantiske vej vil I opleve Tysklands mest idylliske middelalderbyer med bindingsværkshuse, farveglade blomstergader, løgformede baroktårne, pragtpalæer og Biergärten. Her er scenen sat for en begivenhedsrig kør-selv-rejse igennem det sydlige Tyskland.

Hvis du rejser i bil, autocamper eller på motorcykel, skal du blot følge de brune skilte, der forbinder de enkelte byer langs vejen. Cyklister kan også cykle fra Würzburg til Füssen på den skiltede ”Radfernweg Romantische Straße”, som er 460 kilometer. På vejen kommer I forbi romantiske Rothenburg ob der Tauber, Dinkelsbühl, Nördlingen samt middelalderslotte og smukke kirker.

Anbefalet af Kenneth, Rejsespecialist

Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.

Kort

Vis på kort