Bjerget Zugspitze

Stå på toppen af Tyskland

Zugspitze som tårner sig imponerende 2.964 meter op i himlen, er Tysklands højeste bjerg. Bjerget er overraskende tilgængeligt året rundt. Siden 1820 har det været et eldorado for bjergbestigere og naturelskere. Med den ultramoderne kabelbane kan du nå toppen og få en unik alpin oplevelse samt en uovertruffen panoramaudsigt.

På toppen af Zugspitze, Tysklands smukkeste tagterrasse, skal du tage dig god tid. Tag en god indånding af den friske bjergluft! Langt fra hverdagens stress og jag vil dit blik vandre mod horisonten, hvor du har en 360 graders udsigt. På en klar dag, kan du se op til 250 kilometer, og dit øje møder både Tyskland, Østrig, Italien og Schweiz.

Anbefalet af Kenneth, Rejsespecialist

Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.

Kort

Vis på kort