Asbach Uralt fra Rüdesheim

Et af Tysklands største spiritus-mærker

Hugo Asbach grundlagde i 1892 virksomheden Asbach Uralt i Rüdesheim am Rhein. Den tyske weinbrand - eller brandy - er en berømt specialitet, der findes i flere kategorier. Fra deres destilleri kommer den klassiske Asbach Uralt, der er 3 år og har en alkoholprocent på 38, men der findes også et par specialversioner som Asbach Privatbrand på 8 år og Asbach Selection, der med sine 21 år er deluxe-udgaven af brandet. Begge indheholder 40% alkohol.

Rüdesheimer Kaffee

Asbach brandy er også en fast ingrediens i specialiteten Rüdesheimer Kaffee, der blev opfundet af en tysk TV-kok i 1957. Kaffen drikkes af et specielt krus uden hank, og drikken består af varm brandy, der hældes på sukker, hvorefter der sættes ild til. Varm kaffe hældes over og toppes med en klat flødeskum. Det er absolut et must at prøve en Rüdesheimer Kaffee, når du er på besøg i byen.

Asbach-chokolad

Endelig findes der også en Asbach-chokolade. Denne specialitet stammer fra 1920'erne, hvor Hugo Asbach fandt på at skjule brandyen i chokoladen, for det var ikke vel set, at kvinder indtog alkohol offentligt. I dag er der fortsat god efterspørgsel på chokoladen, der spises af alle, høj som lav.

Det er muligt at besøge Asbach Uralt i Rüdesheim, og de har en velassorteret shop, hvor du kan købe flasker, chokolade, krus og diverse tilbehør. Husk at tjekke deres hjemmesiden inden besøget.

Kort

Vis på kort