Hvannhagi - vandretur på Suðuroy

Suðuroy’s dramatiske vestkyst

Hvis I har taget vandrestøvlerne med til Færøerne, så er turen til Hvannhagi nord for byen Tvøroyri anbefalelsesværdig. Her vil I opleve Suðuroy’s dramatiske vestside - et af de smukkeste og mest særprægede steder på Færøerne, med en betagende udsigt til øerne Lille Dimun og Store Dimun.   

Turen starter ved sygehuset i Tvøroyri. Efter ca. 1,5 km på en grussti kommer I til et skilt, der viser vejen til Hvannhagi. Turen går efterfølgende ad en mindre græssti, hvor I helt sikkert vil møde en masse får. Efter ca. 30 minutter når I toppen, hvor udsigten udover Atlanterhavet er storslået - med øerne Lille Dimun og Store Dimun der troner majestætisk i det fjerne. Herfra kan I tage turen ned igennem dalen, hvor I vandrer langs barske klipper (denne del af turen er for erfarne vandrere). I dalen bliver I belønnet med et fantastisk syn over en lille sø omringet af fjeld, som danner en lille gryde omkring søen. Hvis I vælger at vandre hele turen, anbefaler vi at I sætter en hel formiddag af til det.    

Kort

Vis på kort