9 historiske byer i Niedersachsen
7 dage Fra 3.041 kr.
Lübeck ligger ved Østersøen, og den charmerende by er af mange kendt som julemarkedbyen over dem alle. Men også i foråret og sommeren venter der skønne dage blandt de charmerende bindingsværkshuse i Lübecks gamle bymidte – Lübecker Altstadt. Bymidten er fredet og på UNESCOs kulturarvsliste. Start din byvandring i det gamle Altstadt ved byporten Holstentor, som er en del af bybefæstningen.
Den gamle bymidte er arealmæssigt den mindste del af Lübeck, men er den del, som du vil søge imod, når du skal se Lübeck. Bydelen ligger mellem floderne Trave og Wakenitz. Da man i 1987 føjede Lübecker Altstadt til UNESCOs verdenskulturarvsliste, var det første gang at et nordeuropæisk byområde kom på listen. Især den markante bysilhouet med de 7 tårne og 5 hovedkirker, samt de mange førindustrielle bygninger, blev fremhævet da UNESCO optog byområdet på sin kendte liste. De vigtigste bygninger i byen er:
Domkirken
Domkirken i Lübeck er byens ældste kirke. Grundstenen til kirken blev allerede lagt i 1160 af Henrik Løve, som er Lübecks grundlægger. I 1942 blev Lübeck ramt af et stort bombeattentat fra de britiske styrker i Royal Air Force. Det betød desværre, at en femtedel af Lübeck blev ødelagt – inklusive Domkirken og det ældste Dannebrogsflag, vi kender til. Heldigvis besluttede man at renovere kirken, og kirken stod igen klar i 1982.
Lübeck Rådhus og komplekset omkring
Rådhuset blev opført i 1308, og er uden tvivl et af de smukkeste rådhuse i hele Tyskland. Et besøg inde i rådhuset bør være en del af ethvert Lübeck-besøg. I rådhusets smukke indre venter den enestående audienssal. Du vil også komme gennem retssalen, og her vil du sikkert undre dig over dørenes forskellige højder. Men der er en sjov historie bag dette. De frifundne havde lov til at forlade salen gennem den høje dør, hvorimod de dømte skulle gå med bøjet hoved gennem den lave dør.
Marienkirche
Denne flotte kirke blev opført af og til byrådet i omkring år 1200. Det er Tysklands 3. største kirke, hvor især de to 125 meter høje tårne rager godt op i bybilledet. Inde i kirken finder du verdens største mekaniske orgel, og på gulvet ligger de to gamle kirkeklokker, der under et luftangreb i 1942 faldt ned og blev knust. Ydermere ser du et 30 meter vægmaleri, som hedder Døden fra Lübeck. Du kender udtrykket ”at ligne Døden fra Lübeck” – og udtrykket kædes sammen med dette maleri, hvor de 24 ligblege mennesker danser dødedansen.
Helligåndshospitalet
På pladsen Koberg overfor Jakobkirche finder du Helligåndshospitalet. Bygningen blev opført af Lübecks rige mennesker i 1286, og skulle fungere som underhold for byens fattige, syge og gamle beboere. Denne bygning viser i sandhed, hvor stor en velstand og sammenhold byen havde i middelalderen. Fra 1820 og helt frem til 1970 blev Helligåndshospitalet brugt som plejehjem for ældre og syge, og i dag kan man stadig se navnene på de fleste værelsesdøre.
Pakhusene Salzspeicher
Disse pakhuse blev opført imellem det 16. og 17. århundrede og blev brugt til opbevaring af salt. Derfor var disse huse temmelig godt bevogtet, da Lübecks store indtægtskilde var det hvide guld, som blev udvundet ved den gamle saltvejs startdestination, Lüneburg. Fra Salzspeicher blev saltet fragtet til Skandinavien.
Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.