Basaltklippen Lóndrangar

Snæfellsnes halvøens højeste klippeformation

Den største og mest kendte klippeformation, som ligger på Snæfellsnes halvøen, er basaltklippen Lóndrangar. Lóndrangar er resterne af et vulkankrater, som igennem årtusinder er blevet ødelagt af havets stormende bølger. Klippeformationen står imponerende 75 meter op og skuer ud over Atlanterhavet. Den har fået kælenavnet ”Den forstenede borg”. Fra parkeringspladsen er det kun en kort gåtur til udsigtspunktet mod klippen.

Du kan nemt kombinere Lóndrangar med stenbuen Gatklettur og klippeformationerne ved kystbyen Hellnar, når kør-selv-ferien i Island alligevel har bragt dig til Snæfellsnes halvøen.

Anbefalet af Kenneth, rejsespecialist i Vejle

Af de mange oplevelser jeg har fået, må mine favoritdestinationer være Australien, New Zealand og Island. De 3 lande byder på et sammensurium af naturlige seværdigheder – alt fra høje bjerge, lange hvide sandstrande, gletsjere, aktive vulkaner, storslåede gejsere, regnskove, brusende floder til et enestående og unikt dyreliv. Det opleves bedst på en kør-selv-ferie, da man har friheden til at forfølge den ultimative rejsedrøm. Det kan være i et motorhome, på motorcykel eller i bil. Man er ikke tvunget til at tage den lige vej – men har muligheden for at tage en omvej, smutvej eller bagvej.

Kort

Vis på kort