Oplevelser i vinbyen Freyburg

Vin og mousserende vin i Saale og Unstrut

Den 1000 år gamle vinkultur i Saale og Unstrut kan bedst opleves i den lille by Freyburg. På trods af det relativt lille dyrkningsareal på ca. 684 ha kan I opleve en forbløffende mangfoldighed. På spændende ture gennem hvælvede vinkældre kan I høre interessante og måske overraskende ting om vin og mousserende vinproduktion

Vinsmagning på Schloss Neuenburg 

Schloss Neuenburg blev grundlagt omkring 1090 og ligger højt over vinbyen Freyburg. Et museum fortæller spændende ting om slottets historie og vinproduktionen i regionen. Under en vinsmagning i en historisk atmosfære kan I prøve udvalgte kvalitetsvine fra forskellige vingårde i Saale-Unstrut regionen samt en flaskegæret mousserende vin fra den traditionelle Freyburger Rotkäppchen-Sektkellerei.

Den lille rødhætte

Rotkäppchen-Sektkellerei ligger også i Freyburg i hjertet af den nordligste tyske vinregion Saale-Unstrut. Her kan I fordybe jer i den mousserende Rotkäppchen's begivenhedsrige historie, og købe en rundtur der tager jer tilbage i tiden til år 1856, det år hvor historien begynder og grundstenen lægges til Tysklands mest populære mousserende vin. Over 100.000 besøgende om året fortrylles af den meget specielle atmosfære: de fem-etagers kældre udgravet i klippen, atriumgården med sit tag af glasbånd og den mægtige hvælvede kælder med Tysklands største trætønde. De forskellige stadier af mousserende vinproduktion forklares og i lagerkælderen hører I om den traditionelle flaskegæring. Til sidste kan I nyde et glas mousserende Rottkäppchen (Rødhætte) og i butikken vil I kunne køber nogle flasker til bagagerummet.

Rotkäppchen-mærket har udviklet sig gennem årene, men en ting er forblevet det samme, nemlig den "røde kasket".

vinbjerg i barok stil

I samme område finder I "Herzoglicher Weinberg", der ligger smukt på skrænten ned mod floden Unstrut. Vinbjergets historie går tilbage til 1774 og er et karakteristisk eksempel på terrasse-anlagt vinbjerg i barok stil. I 1925 blev vinbjerget omplantet med Weißburgunder og de ældste vinstokke stammer stadig fra denne tid, omend man gennem de senere år har forynget vinstokkene betydeligt. Foruden Weißburgunder er her også Silvaner og i mindre mængde Blauer Spätburgunder. Der er åbent lørdag og søndag samt rundvisning mandag, onsdag og fredag. Tjek deres hjemmeside inden et besøg.

Kort

Vis på kort