9 historiske byer i Niedersachsen
7 dage Fra 3.041 kr.
Komponisten George Frideric Händel blev født her i huset i 1685. Det er nu et museum 'Händel-Haus' og huser en udstilling omkring komponisten og Halle's musikalske historie.
Huset kan dateres tilbage til det 15. århundrede med sin tidligste dokumenterede omtale i 1558. Det blev købt i 1666 af Georg Händel, hertugens kammertjener og læge og hans søn George Frideric Händel blev født her den 23. februar 1685 og boede her indtil 1703, hvor han flyttede til Hamborg til en stilling i operahusetes orkester, hvor han også skrev sin to første operaer. I 1706 rejse Händel til Italien - inviteret til Firenze af de magtfulde Medici'er - før han i 1710 blev kapelmester hos Kurfyrsten af Hannover, den senere Kong Georg I af Storbritannien. Händel slog sig ned i London og fik britisk statsborgerskab.
Hans værker omfatter bl.a. Messias, Water Music og Music for the Royal Fireworks. Han var påvirket af de store italienske barokkomponister og af den engelske komponist Henry Purcell. Mange komponister har kendt og er blevet inspireret af Händels musik: Haydn, Mozart og Beethoven. Händel døde den 14. april 1759 i London.
Huset forblev i familiens eje indtil 1783, hvorefter det, indtil 1937, var det ejet af en række købmænd. I 1922 forsøgte Hällische Händel-Verein og Sir Walter Newman Flower, en engelsk udgiver og forfatter, uden held at købe huset.
I 1937 blev det købt af byen Halle og blev åbnet som et musikmuseum i 1948. I 1985, på 300-årsdagen for komponistens fødsel, blev museet udvidet med at omfatte tilstødende historiske bygninger og i 2003 blev Händel-Haus sat på listen over kulturarv i den føderale regerings blå bog. En privat stiftelse, Stiftung Händel-Haus, blev oprettet i 2008.
Og præcis på 250-årsdagen for Händels død den 14. april 2009 åbnedes udstillingen i Händel-Haus, barokkomponistens fødested, med alt hvad der er værd at vide om komponisten, antikke instrumenter og meget mere.