Oslo-Voss
(372 km)
I dag kommer I væk fra motorveje og byerne langs kysten til det "rigtige" Norge. Snoede veje tager jer gennem småbyer og frem til fjelde og fjorde.
Der er flere hovedveje "over fjeldet" mellem Bergen og Oslo, men vi anbefaler Rigsvej 7, der via Hallingdal tager dig op til Hardangervidda, som er det store fjeldområde, der skiller den vestlige og østlige del af Sydnorge.
Hallingdalen følger floden Hallingdalselven, og er fuld af historiske gårde og landbrugsområder. Læg et stop ind ved Torpo Stavkirke. Der er kun 28 stavkirker tilbage i Norge, og da de fleste blev bygget tilbage i 1100-tallet er denne blandt de ældste eksisterende træbygninger i verden.
Hardangervidda er en køreoplevelse i sig selv. På vej ned mod Hardangerfjorden kommer I forbi vandfaldet Vøringsfossen, og når I når havniveau ved Eidfjord mødes I af et fantastiske panorama over Hardangerfjorden. Derfra kan I køre over fjorden via Hardangerbroen til Voss.
Byen Voss, eller Vossevangen som den lille by officielt hedder, er et friluftsmekka af de helt store. Uanset om I er til kajak, rafting, vandreture eller mountainbike så er Voss stedet. I kan også vælge at tage gondol-banen som på 8,5 minut tager dig op til 820 m.o.h. hvor I kan nyde en god frokost akkompagneret af en eminent udsigt.
Når I planlægger turen bør I overveje en ekstra overnatning i Voss og tage den ikoniske jernbanestrækningen Flåmsbanen.
Overnat i Voss eller i nogle af hotellerne langs Hardangerfjorden.