Oplev Norges flotte natur og historiske byer
Nogle vil påstå at Norge er Nordeuropas svar på Canada med landets imponerende og rå natur. Andre vil måske mene at Canada er Nordamerikas svar på Norge. Én ting er sikkert - naturen i begge lande fascinerer de fleste.
Mærk suset i maven på toppen af fjeldplateauet Preikestolen 604 meter over Lysefjorden, hør bruset fra Vøringsfossen-vandfaldet, kør på den spektakulære Trollstigen-bjergvej med de mange hårnålesving eller på den dramatiske Atlanterhavsvegen, der danner kulisse i James Bond-filmen 'No time to die'. Snyd heller ikke dig selv for at opleve historiske fæstninger som Akershus og Fredriksten samt de spændende og mangfoldige byer som Bergen, Røros og Ålesund.
Start bilen eller autocamperen og find endnu flere naturoplevelser i verdensklasse på kør-selv-ferien gennem Norge.