National Cycle Network - Route 7
På cykel gennem Skotland fra Carlisle til Inverness
National Cycle Network 7 - eller NCN7 - er navnet på en af cykelruterne, der løber gennem England, ...
Perthshire er sandsynligvis en af de smukkeste regioner i Skotland. Højlandet, der blev dannet under istiden, løber diagonalt vest-øst gennem regionen. Mod nord ligger højlandets bjerge og de mange søer og mod syd det flade agerland.
Cykelturen har dagsetaper på 25-40 km med mulighed for alternative ruter på op til 70 km. Generelt cykler I på flade strækninger omkring søerne på cykelstier eller stille biveje på Skotlands National Cycle Network 7.
Turen afsluttes med et par dejlige dage på kør-selv ferie gennem Sprey området, hvor I følger Malt Whisky Trail med dens mange destillerier. Dagene ender i Edinburgh, og på vejen dertil besøger I en række slotte rige på skotsk historie samt den tidligere hovedstad Sterling.
Fra 14.985 kr.
pr. person inkl. flybillet, 5 dages cykeltur med cykelleje, ophold i dobbeltværelse 10 nætter og 4 dages billeje
Rejseperiode:
April til oktober
Sværhedsgrad
O O O O
Startdag:
Daglig
Varighed:
11 dage/10 nætter
Længde:
Cykeltur: 160 km
Kør-selv: 440 km
Klimapåvirkning:
893 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier
Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.
Du vælger selv:
Cykelturen er her præsenteret med en kør-selv forlængelse, men ønsker du cykelturen alene, er det også muligt.
Efter ankomsten til Edinburgh Airport anbefaler vi, at I anvender offentlig transport videre til Callander, hvorfra cykelturen starter. Callander ligger ca. 60 km nord for Edinburgh, og med blot omstigning i Sterling kan I komme fra Edinburgh lufthavn til Callander .
Busturen med tager ca. 2,5 time og koster fra ca. 150 kr. pr. person. Der er stort set timedrift med Citylink bus 909 fra Edinburgh Airport til Stirling Bus Station og herfra er det videre med McGill Scotland East bus 59, 160 eller S60 videre til Callander.
Se fartplan og tider med Citylink her og McGill Scotland East her.
Vel ankommet til Callander checker I ind på jeres hotel, og I får udleveret jeres cykler. Nu er I bogstavelig talt på kanten af det skotske højland, og klar til den efterfølgende dag at drage på oplevelser i højlandet.
Overnatning fx på Westcott Guest House
i CallanderI dag begynder eventyret i Skotland på cykel med en tur rundt i den smukke Trossach National Park.
Turen udgår fra Callander, hvorfra I cykler på cykelstier langs Loch Venachar og på den videre vej mod Loch Katrine nyder I udsigten med bakkerne, der spejler sig i søen . Herefter følger et lille stykke ad landevejen, før I når Trossach Pier ved Loch Katrine. Her kan I også besøge Loch Katrine Visitor Centre og få nærmere information om området.
Ved Loch Katrine kan I tage på en sejltur i en af de historiske sejlbåde på søen - fx det historiske dampskib Sir Walter Scott fra 1872 - der er et perfekt udgangspunkt for lidt afslapning, mens I nyder det smukke landskab. På båden kan I nyde den opvarmede salon, og slå jer ned med en forfriskning eller en drink og en snack, mens I hører fortællingerne og legenderne om søen, som de fortælles af skibets kyndige besætning. Efter en times tid på søen sejler I tilbage til udgangspunktet.
Herfra er det retur igen til Callander fortrinsvis på cykelstier for overnatning.
Overnatning fx på Westcott Guest House
i CallanderDagens cykeltur foregår stort set udelukkende på cykelstier, og I vil køre på det officielle National Cycle Networks cykelrute 7 på en stort del af vejen.
Turen går nordpå på en dejlig cykelsti langs floden Leny, og her kan I kan stoppe for at se Lenys vandfald på den del af floden, der er meget vandrig. Snart ankommer I til Loch Lubnaig, og her vil I blive forbløffet over den betagende udsigt over bjergene, og de smukke maleriske refleksioner i søen.
Stop for frokost eller en kaffepause i Strathyre, en hyggelig lille landsby, før I følger en nedlagt jernbanelinje, der nu er en cykelsti over Glen Ogle Pass. Stigningen er heldigvis moderat, da I følger den gamle jernbanelinjen.
Ved Auchtubh kan I tage en kort afstikker et par kilometer mod vest til Balquhidder, hvor I kan besøge den legendariske Rob Roy MacGregor's grav. Han er begravet sammen med sin hustru og to sønner på kirkegården ved Balquhidder Parish Church. Turen går tilbage til Auchtubh igen og herfra videre ned til Killin, hvor I vil blive mødt af Dochart-vandfaldet, når I kører ind mod broen i den smukke højlandsby. På en solrig dag vil I kunne se at mange besøgende nyder lyden af vandfaldet, mens de sidder på klipperne ned mod floden.
Overnatning på Killin Hotel i Killin.
I dag skal I cykle langs sydsiden af Loch Tay på en mindre landevej, der er en del af det nationale cykelnetværk i Storbritannien. Loch Tay er næsten 25 kilometer lang, så I følger den fra ende til anden!
I den østlige ende af Loch Tay passerer I Scottish Crannog Centre, som viser livet på søen i bronzealderen. Det ligger lige inden I kommer til Kenmore, der er en meget smuk landsby, hvor Loch Tay går over i River Tay.
Turen går nu mod Aberfeldy og undervejs passerer I Castle Menzies, der er et ideelt eftermiddagsstop. Lige inden I kommer ind til dagens endemål i Aberfeldy, krydser I en berømt bro bygget af den engelske general Wade. Den er et tydeligt minde om det vejnet, som den engelske hær anlagde i det 18. århundrede for at kunne flytter militære tropper hurtigt rundt om i landet.
Overnatning fx på Tigh n Eilean Guest House
i AberfeldyStart dagen med et besøg i Aberfeldy Distillery, hvor I kan samle kræfter til dagens korte etape. Og hvis I undervejs også er i underskud af søde varer, så gør et stop hos Ian Burnett Highland Chocalatier inde I når Tay dalen og lægger ruten mod nord til den charmerende by Pittlochry.
Dagens forholdsvis korte etape giver jer mulighed for og tid til at gå på opdagelse i denne charmerende højlandsby. Pitlochry er en travl tidligere victoriansk højlandsby, og der er masser af aktiviteter som fx byens Dam and Fish Ladder, hvor laksen hopper over dæmningen, festivalteater, det mindste whiskydestilleri i Skotland eller blot en vandretur rundt i nabolaget. Eller måske en afternoon tea i et lokalt tehus som Hettie's Tea Rooms.
Overnatning fx på Westlands Hotel i Pitlochry
Cykelturens sidste dag tager jer nordpå til Blair Castle. Her finder I et af de bedste slotte at besøge i Skotland med et spændende indre med møblerede værelser, et våbenhus, legeplads for børn og masser af skovstier rundt om, hvis I vil udforske området. Blair Castle er hjemsted for hertugen af Atholl og hans familie har taget del i århundreders historie i regionen.
På vejen tilbage til Pitlochry kan I besøg Killiecranke Visitor Centre med Jacobite Cafe. The Pass of Killiecrankie er en storslået skovklædt kløft, og slaget ved Killiecrankie, det største slag i den første Jakobiter opstand, blev udkæmpet i nærheden. Besøgscentret, på østsiden af passet, fortæller både historien om passets rige naturhistorie og historien om slaget. Det var den 27. juli 1689 at freden og roen i denne smukke kløft blev brudt, da de første skud i Jakobiternes sag blev affyret. En soldat undslap ved at lave et spektakulært spring over floden Garry på stedet, der nu er kendt som Soldier's Leap. Besøgscentret byder på 'hands-on' naturhistoriske udstillinger, modeller og kort over slaget.
De sidste 5 kilometer tilbage til Pitlochry går hurtigt, og mon ikke I kan finde en pub, hvor I kan få en drink og fejre en vel gennemført cykeltur efter at have afleveret cyklerne?
Overnatning fx på Westlands Hotel i Pitlochry
Cykelturen er nu kommet til sin afslutning, og i dag går turen enten tilbage mod Danmark eller måske mod flere oplevelser i Skotland.
Vi anbefaler, at I drager fordel af at være i det skotske højland og forlænge jeres tur med et par kør-selv dage.
Tag toget fra Pitlochry til Inverness. Der er direkte forbindelse til Inverness stort set hver time, og turen tager kun 1½-2 timers tid. Jeres udlejningsbil skal I hente i Inverness Airport, og det er lettest at gøre det på denne dag, da der oftest kun er få minutters skifte i Inverness og turen videre til lufthavnen kun er på 10 minutter. Og så er I klar til jeres kør-selv tur dagen efter.
Find tider og priser for toget her
Vel ankommet til Inverness finder I jeres hotel og checker ind. Resten af dagen går med at udforske Inverness, der er den største by i det skotske højland og det administrative centrum for regionen.
Overnatning på fx Royal Highland Hotel i Inverness
Hvis I ikke afhentede jeres udlejningsbil i går, så start dagen med den korte tur på 15 kilometer med taxa til Inverness lufthavn, hvor I henter jeres lejebil hos AVIS.
Fra Inverness lufthavn går turen til Cawdor Castle, der er kendt fra Shakespeare's skuespil MacBeth. ‘This Castle hath a pleasant seat; the air Nimbly and sweetly recommends itself Unto our gentle senses' skrev William Shakespeare. Selv om ikke alle bifaldt stedets omtale, som The 5th Earl Cawdor udtryke det: “I wish the Bard had never written his damned play!”
Måske er et også værd at besøge Culloden Moor, hvor det sidste slag mellem skotter og englændere stod i 1746. Det var her Bonnie Prince Charlie blev besejret af den hanoveranske hær og dermed sluttede den 45. Jacobite opstand.
I dag skal I også besøge de mange destillerier i Speyside og måske også smage noget af verdens bedste maltwhisky. Speyside er et "must", hvis man holder af whisky, for her ligger Glenfiddich, Macallan, Glenlivet, Cragganmore, Aberlour og mange mange flere destillerier nærmest som perler på en snor langs floden Spey. Desuden kan I besøge Speyside Cooperage i Dufftown, det eneste sted i Storbritannien, hvor der fortsat fremstilles tønder til lagring af whisky.
Og vil I opleve den skotske uldtradition, så kan I opleve den lokale produktion af tweet og andre uldvarer på Knockando Woolmill, hvor produktionen er foregået de sidste 230 år eller besøge den eksklusive Johnstons of Elgin i byen af samme navn.
Og Speyside har også på fantastiske natur-scenerier, smukke udsigter, historiske slotte og pittoreske landsbyer, så her er noget for enhver smag.
Overnatning fx på Maryculter House i Kirkton
Turen fortsætter mod syd, hvor vi anbefaler, at I lægger vejen forbi en række imponerende slotte eller rettere fæstninger, der har været centrale i den skotske historie.
Første besøg er på Crathes Castle fra det 16. århundrede, der er et slot kendt for sine myter og spøgelser. Stedet har været familien Burnetts hjemsted i over 300 år, så naturligvis går et par familiemedlemmer igen i slottet. Besøg "Den grønne Kvindes Rum" og støder I ikke på et spøgelse her, så kan I være heldige at møde Bertha, hvis I besøger Crathes Castle netop på hendes fødselsdag.
Kør ud mod kysten, hvor I finder middelalderslottet Dunnottar Castle med en dramatisk beliggenhed på en halvø ud i Nordsøen, der understreger funktionen som et imponerende forsvarsværk. Selvom bygningerne ligger som ruiner i dag, så giver det et markant indtryk af en magtposition, der har været på stedet siden det 7. århundrede. Dunnottar har med sin placering spillet en vigtig og dramatisk rolle i den skotske historie.
Nyd turen videre sydpå mod Glamis Castle, der fortsat i dag er et imponerende og levende bygningsværk. Bygningen er fra 1300-tallet, men slottets historie går tilbage til 1034, hvor King Malcolm II blev myrdet her, og hvor Macbeth efterfølgende blev konge i 1040. Macbeth blev inspirationen til Sheakespeares skuespil af samme navn, og i slottets have kan I følge The Macbeth Trail med syv skulpturer i egetræ, der fortæller den uhyggelige historie.
Dagens endemål er Skotlands tidligere hovedstad Stirling. Byen ligger på det vigtige sted, hvor de nord-syd og øst-vest lige veje i Skotland krydser hinanden, så hvis man beherskede Sterling beherskede man så at sige også de vigtigste transportveje i Skotland. Her træder I så at sige lige midt ind i den skotske historie. Læg fx vejen rundt om Stirling Castle, der er et af Skotlands mest imponerende slotte med en beliggende på toppen af en udslukt vulkan, hvorfra der er en formidabel udsigt over Stirlingshire. Slottet har en lang og ofte blodig historie, der går helt tilbage til 1100-tallet og har domineret meget af Skotlands turbulente historie. Her er foregået store slag mellem skotter og englændere, kroninger af skotske konger og mord, som har efterladt ensomme skikkelser, der fortsat kan mødes i slottet.
Overnatning på fx Stirling Highland Hotel i Stirling
Tag den korte tur ind til Edinburgh, hvor I kan indlede besøget i byen med en tur ned ad The Royal Mile. Start ved Edinburgh Castle med den flotte udsigt over byen og nyd de mange charmerende forretninger, pubber og restauranter. Kig ind i The Real Mary King's Close og få en oplevelse ud over det sædvanlige. For foden af The Royal Mile Kan I besøg Holyrood Palace, den britiske dronnings officielle residens, når hun besøger Skotland. Nyd også det smukke Ballroom og de flotte Staterooms.
Edinburgh er dejlig overskuelig og I kan komme byen rundt til fods. Når I har været Old Town rundt, så tag gør lidt shopping på Princess Street og et par afstikkere ind i New Town. Den nye bydel blev bygget mellem 1770 og 1850, og er en arkitektonisk flot sammenhængende bydel med georgianske rækkehuse med brede gader og smukke parker. Både Old og New Town er med på Unesco's verdenarvs liste.
Overnatning på fx Hub by Premier Inn i Edinburgh
Turen rundt i Skotland på cykel og i bil er nu til ende, og den sidste strækning går nu mod Edinburgh lufthavn og hjemrejse mod Danmark,
Ved ankomsten til Edinburgh Airport afleverer I jeres udlejningsbil, og den videre tur hjem til Danmark med fly er dejlig kort, så I er hurtigt hjemme godt fyldt med masser af indtryk fra Skotland.
Fra 14.985 kr.
Du kan vælge mellem to cykeltyper:
Turen appellerer med sine korte dagsruter til familier og par i alle aldre. I cykler fortrinsvis på cykelstier og mindre veje for at gøre ruten så sikker som muligt.
Cykelturen ligger fast, men vi kan tilpasse dagene før og efter turen helt efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.