Portvinsbyen Pinhâo

En hyggelig by ved Dourodalens bred

Er I startet på kør-selv-ferien i det nordlige Portugal og på vej ind Dourodalen, bør I holde øje med byskiltet, der viser I er nået til Pinhâo. Den lille hyggelige by ligger skjult ca. 25 kilometer inde i Dourodalen. Pinhâo er omkranset af terrasser med vinstokke, hvorfra de bedste portvine i verden kommer. Vejen til byen går via mindre, men charmerende veje, som skærer sig igennem de mange vinmarker, der præger området – og hvor den ene efter anden vingård byder jer velkommen.

Se de håndmalede fliser på den lille togstation

Den lille togstation i Pinhâo er en kendt for sine smukke, håndmalede fliser (azulejos), der viser druehøsten. Stationen sikrer en daglig togdrift til Porto, der ifølge de lokale er en af de absolut flotteste togrejser i Europa. Byen er ganske lille og ikke for turistet, men alligevel er der flere hyggelige restauranter, cafeer og ikke mindst portvins-barer, hvor I kan smage på deres verdenskendte drik.

Henrik fra butikken i Aalborg

Området omkring Pinhâo er også et godt sted til vandreture i Douro-dalen. Flere vandreruter kommer forbi charmerende vingårde, der ofte tager imod besøgende. Endelig er der også bådudflugter på Douro-floden, hvorfra I kan beundre vinmarkerne, der kravler op ad de stejle skråningerne – lige til et godt feriebillede.

Kort

Vis på kort