Fantastiske Normandiet
10 dage Fra 6.766 kr.
Den lille by Arromanches-les-Bains, der ligger i den vestlige kant af Gold Beach Beach, kunne godt være kendt som en vidunderlig og idyllisk lille badeby ved Normandiets kyst. Men det er nu af helt andre årsager, at du skal lægge vejen forbi på en kør-selv-ferie i Normandiet.
I dagene efter de voldsomme D-dags-kampe i juni 1944 anlagde de allierede en ud af to kunstige havne, Mulberry Harbour B, ud for Arromanches-les-Bains. Det var afgørende for en succesfuld invasion, at etablere en effektiv forsyning på tværs af Den Engelske Kanal, som kunne forsyne de Allierede med alt fra friske tropper til patroner. Derfor blev to kunstige havne sejlet på tværs af Kanalen, og i dagene efter den 6. juni placeret ud for Arromanches les Bains samt ved Omaha Beach. Mulburry Harbour A ved Omaha Beach blev imidlertid sat ud af brug ved en af stormene lige efter D-dagen, så det var her ved Arromanches-Les-Bains, at forudsætningen for invasionen blev etableret. Havnen fungerede frem erobringen af de etablerede havnebyer som Cherbourg kom under allieret kontrol.
De massive betonblokke, der udgjorde havnen og dens beskyttende moler, ligger stadig og titter over havets overflade, som et meget nærværende minde om kampene, der var med til at sikre et frit Europa. Det kan klar anbefales at besøge Musée du Débarquement på kysten ved Arromanches-les-Bain, der et af de første museer om invasionen og D-dag. Museet er løbende renoveret og udbygget, så det i dag formidler historien så alle kan være med.
Så sent som i juni 2021 åbnede det seneste større mindesmærke ved D-dags kysten i Normandiet - nærmere betegnet ved Gold Beach. Det er opførte til mide om de over 22.000 soldater, der under britisk kommando fald under slaget om Normandiet. Placeringen af mindesmærket er naturligvis ved Gold Beach - en af de to strande, hvor britiske soldater gik i land - og på mindesmærkets vægge er indskrevet navnene på de faldne, der kom fra i alt 30 forskellige lande.
Et smukt mindesmærke holdt helt i hvidt, som klart giver stof til reflektion.
Historierne om D-dag den 6. juni 1944, hvor de vestallierede angreb tyskerne flere steder langs kysten, er allestedsnærværende i Normandiet. Ligesom her i Arromanches-les-Bains vejer de allieredes flag i luften i mange af kystens byer. Men selvom der er massevis af museer og mindesmærker, kirkegårde og merchandise, så er det få steder, du rent faktisk ser levn fra krigen ligge uberørt i landskabet. Arromanches-les-Bains er et af de få steder. I det turkise hav ud for den charmerende by ligger resterne af den kunstige havn, Mulberry Habour, som de allierede anlagde for at få deres udstyr og invasionshær i land uden om de tyskkontrollerede havne.
Når tidevandet har trukket sig tilbage kan du komme helt tæt på en af de enorme betonklodser, der ligger tilfældigt placeret på den gyldne strand. For det første er det vanvittigt at forestille sig, hvordan de fik bugseret de kæmpe betonelementer over den Engelske Kanal og samlet til en havn. For det andet er det svært at forestille sig de op mod 22.000 ton militære udstyr, de fragtede i land her! Det kan ikke andet end sætte gang i tankerne, når du ser D-dagens tydelige aftryk i landskabet.
Vil du finde Musée du Débarquement (Museet om de allieredes landgang) skal du bare gå imod den store menneskeforsamling. Dette museum er nemlig et af de mere populære D-dags-museer ved kysten. Her fortæller de levende historien om de allieredes landgang. Som altid er det givende for en oplevelse at kende konteksten. Og vi tør godt sige, at hvis ikke de rå betonklodser i havet ved Arromanches-les-Bains rykkede noget i dig før, så gør de det, når du har fået historien ind under huden.
Arromanches-les-Baines er et af de steder langs kysten, der virkelig gjorde indtryk. Det er smukt og skræmmende på samme tid.