Forunderlige Sydafrika
22 dage dage Fra 19.306 kr.
Den smukke strand, Boulders Beach, er en af Cape Towns mest besøgte strande og det eneste sted i verden, hvor du kan komme tæt på de afrikanske pingviner. I 1982 slog de første små pingviner sig ned på den hvide sandstrand, som ligger smukt omgivet af granitkampesten. I dag er stranden hjemsted for 2.000-3.000 af de sjove pingviner.
Pingvinerne er en truet dyreart, men Boulders hjælper i dag bestanddelen til at vokse ved at sørge for rene strande og beskyttelse af de små, charmerende fugle. Der er blandt andet lavet gangbroer over stranden, så pingvinerne har sandet for sig selv til at bygge reder.
De afrikanske pingviner er naturligvis højdepunktet ved Boulders Beach, men stranden er også meget familievenlig med gode bademuligheder og masser af kampesten der kan kravles rundt på. Det er det perfekte spot at besøge med picnickurven under armen.
Hvis du gerne vil lære mere om områdets berømte beboere, så besøg Boulders besøgscenter, hvor eksperter giver en masse spændende information om Afrikas egne, unikke pingviner. Uanset om du besøger Sydafrika på rundrejse eller kør-selv ferie, så er Boulders Beach virkelig et besøg værd.
Menneskelig indgriben er en af de store grunde til at fuglene er på listen over truede dyrearter. Tilbage i tiden tog fiskere æg fra pingvinernes reder og solgte dem som en eksotisk delikatesse - dette var, sammen med overfiskning, en stor grund til nedgangen i bestanden.
I dag kan man dog skimte håb i horisonten. Non-profit organisationen South African Foundation for the Conservation of Coastal Birds (SANCCOB) hjælper gennem donationer pingvinerne og andre havfugle. I år 2000 spildte en stor mængde olie ud for Robben Island i Table Bay. SANCCOB indsamlede i den forbindelse omkring 18.000 pingviner til at blive rengjort for olie, og de blev efterfølgende opbevaret andet steds, indtil olien var væk fra området.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.