Glen Ord Distillery

Den eneste ene

Glen Ord Distillery ligger i landsbyen Muir of Ord det nordlige højland, hvor kombinationen af byg fra the Black Isle, halvøen nordvest for Inverness, og vand fra søerne Loch nam-Bannach og Loch nam Eua  tilsammen skaber en storslået whisky med en fantastisk farve: The Singleton of Glen Ord.

Halvøen Black Isle nordvest for Inverness er kendt som et af Skotlands bedste steder at dyrke byg. Og netop derfor er det ikke overraskende at Glen Ord er et af en lille håndfuld skotske destillerier, der stadig malter deres egen byg. Destilleriet malter ca. 36.000 tons om året og producerer for tiden malt til flere andre Diageo-ejede destillerier. Glen Ord er Diageos fjerdestørste destilleri i Skotland med en produktion på imponerende fem millioner liter alkohol om året.

På grund af sit høje produktionsniveau har Glen Ord Distillery et større kompleks af lagerbygninger på stedet. De gamle lagre er et specielt syn, da de gennem årene er blevet sorte af fordampet alkohol. Halvdelen af de fade, der anvendes på destilleriet, er American White Oak og den anden halvdel er Oloroso Sherry.
 

Inspiration

rundt på gulvet

Glen Ord Distillery kan naturligvis besøges året rundt. Her tilbydes forskellige ture og alle giver 5 £ rabat ved køb af en 70cl flaske single malt whisky. Har man kun tid til et kort besøg kan man for ca. 3 £ besøge deres udstilling, se en kort video og smage en 12 års Singleton of Glen Ord.

Glen Ord Distillery Tour. En guidet tur på destilleriet. Afsluttende smagsprøve på en 12 år Singleton of Glen Ord. Pris fra ca. 8 £ pr. person. 

Glen Ord Flavours of Scotland Tasting Tour. En guidet tur på destilleriet. Afsluttende smagsprøve på tre skotske whiskyer, En guidet 'nosing'. Pris fra ca. 15 £ pr. person. 

Singleton of Glen Ord Tasting Tour. En guidet tur på destilleriet. Afsluttende smagsprøve på en 12, 15 og 18 års Singleton of Glen Ord. Guidet 'nosing'. Pris fra ca. 18 £ pr. person.

 

Kort

Vis på kort