Strikid Restaurant i Akureyri

Fusionskøkken med islandske specialiteter

Her er en restaurant i Akureyri, der lokker med et spændende fusionskøkken, hvor der er lagt vægt på lokale islandske råvarer tilsat krydderier og andre lækkerier fra Asien og Sydamerika. Restauranten ligger på øverste etage i Skipagata 14 med en suveræn udsigt ud over Eyjafjörður fjorden, byen og bjergene. Om sommeren kan du sidde på deres tagterrasse og nyde den dejlige mad med et glas vin – det bliver simpelthen ikke bedre.

Inspiration

Friske råvarer og store smagsoplevelser

Tæt på gågaden og havnen i Akureyri ligger restaurant Strikid på 5. sal og lokker med islandske specialiteter og andre spændende retter. Fisk og sushi er tilberedt med friskfanget fisk fra lokalområdet og smager himmelsk. Maden er anrettet rigtig flot og moderne - og så smager den himmelsk godt.

Varme omgivelser får dig til at føle dig godt tilpas

Restauranten har en varm og moderne indretning med højt til loftet og store vinduer hele vejen rundt, så du har en flot udsigt, uanset hvor du sidder. Med lounge musik i baggrunden, en behagelig belysning og søde, imødekommende tjenere, føler du dig rigtig godt tilpas.

Et menukort der kan friste alle

Du kan fx starte med en cocktail inden maden. Menukortet spænder lige fra forretter- og hovedretter med alt fra sushi, hummer, laks, lam, en god bøf til vegetarretter – det hele tilsat et ekstra tvist af deres dygtige kokke. Hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge, så fortæller tjenerne meget gerne om menukortet og kommer med deres anbefalinger. Selvfølgelig skal du slutte af med en dessert – du kan jo dele en, hvis du allerede har spist dig mæt.

Flere gode grunde til at spise på Strikid

  • Der er også en tagterrasse, der er ideel om sommeren, hvor du bare kan nyde den friske luft og fantastiske udsigt, mens du spiser eller får et glas vin.
  • Restaurant Strikid har åbent til både frokost- og aftensmad, og kan anbefales til alle – også familier med børn.
  • Priserne er ualmindelig rimelige i forhold til den høje kvalitet, der bliver serveret. Du kan næsten få en hovedret til samme pris som en stor pizza på det lokale pizzeria.

" Tip: Pssst - prøv en ”tasting menu”, så kan du smage på lidt af det hele. "

- Christina, rejsespecialist i Lyngby


Kort

Vis på kort