Den klassiske Ontario-tur i autocamper
11 dage
Symbolet på Montreal er Den Olympiske Park med sit stadion, kaldet »Big O« pga. sit udseende. Det er så rystende stort, at alene det kunstige græstæppe i midten kan rumme Roms Colosseum. Med sine 56.000 siddepladser udgør stadionet en enorm arena for baseball, football, atletik, koncerter, politiske konferencer samt udstillinger. Ovenfor stadion kan du opleve verdens højeste skæve tårn på 169 m. Tag en 2-etagers skinnebus til toppen og nyd den storslåede udsigt over Den Olympiske Park, Montreals skyline og floden.
Montreal blev internationalt kendt som vært for Verdensudstillingen i 1967 og De Olympiske Lege i 1976. Andre er blevet opmærksomme på dens utallige aktiviteter inden for musik, film, mode og sport for at nævne nogle af de store trækplastre. Tidligere var Montreal Canadas største by, men blev overhalet af Toronto. I dag lever der godt 3,6 mio. mennesker i Stor-Montreal, hvilket giver den en klar andenplads. I selve Montreal bor ca. 1,7 mio.
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.