Det bedste af Midtengland og Wales
9 dage Fra 10.862 kr.
Lake Vyrnwy Hotel & Spa, Llanwddyn i Powys
På Lake Vyrnwy Hotel i det nordlige Wales er I garanteret maksimal afslapning og forkælelse i det storslåede bjerglandskab. Med fantastisk service og betagende udsigt er det et af de skønneste 4-stjernet hoteller i Wales.
Skal I på kør-selv-ferie igennem det nordlige Wales, og leder I efter en magisk udsigt og total afslapning, er Lake Vyrnwy Hotel & Spa det oplagte bud. Vores kør-selv-forslag kan selvfølgelig tilpasses jeres personlige rejseønsker med én eller flere af vores unikke hoteller. Hos os får I netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 975 kr.
Pris pr. person i dobbeltværelse
Rejseperiode:
Hele året
Hotelstandard:
Unik overnatning
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:
På Lake Vyrnwy Hotel & Spa kan I forvente et luksuriøst og intimt ophold i total fred og ro i pagt med den fantastiske natur. Hotellet tilbyder fabelagtige spa oplevelser i samarbejde med det anerkendte Elemis hudplejeprodukt. Flere af de individuelt designet værelser har en enestående udsigt over den uspolerede natur.
Hvis I kan løsrive jer fra hotellets fantastiske faciliteter, kan I opleve mindst ligeså fantastiske udendørsaktiviteter. I kan udforske de dramatiske nordwalisiske bjerge på en af de eventyrlige vandrestier, eller leje en mountainbike, hvis I vil udforske et større område. Der er også mulighed for adskillige vandsportsaktiviteter på Lake Vyrnwy. Og avis The Times har udråbt hotellets spa til at have en af de bedste vandudsigter i Europa
Efter en dag fyldt med oplevelser og aktiviteter, skal I prøve en af hotellets restauranter, som bruger lokale råvarer til deres overdådige sæsonprægede retter. Her er prisvindende "Fine Dining" på Tower Restaurant med ekstraordinær udsigt over den bjergrige Lake Vyrnwy.
Og nær hotellet finder i seværdigheder som Powis Castle, Llanrhaeadr Waterfall, Snowdonia National Park og The Great Little Trains of Wales.