Her får du de sjoveste oplevelser med New Zealands mange dyr
Man siger gerne, at der er flere får end folk på New Zealand - Faktisk er der ikke mindre end seks får per person. Selvom fåret næppe kan betegnes som et vildt eksotisk dyr, så er et besøg på en fårfarm alligevel en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for, hvis du tager på kør-selv-ferie i New Zealand. Med mere end 80 millioner er de uldne dyr da næsten heller ikke til at komme uden om.
Der venter selvfølgelig også et spændende møde med mere vilde dyr af, når du besøger øerne - og det er på trods af at New Zealand faktisk har et overraskende fattigt indfødt dyrerige. Faktisk er kun ganske få arter, herunder den lidt småklodsede nationalfugl kiwien, der kan kalde sig ægte new zealændere. Til gengæld findes de kun her på øerne. Sammen med de sæler, søløver, imponerende kongealbatrosser og ikke mindst gakkede pingvinger, der også har fundet sig et hjem i New Zealand, giver det alle dyreelsker anledning til at klappe i hænderne - det gør vi i hvert fald.
Her kan du se nogle af vores tips til, hvor du får de bedste oplevelser med det new zealandske dyreliv.