Cornwall & Devon for livsnydere
9 dage Fra 15.157 kr.
Milestone Hotel, London
Milestone Hotel ligger på en af de bedste adresser i London, lige ud til Kensington Gardens og Palace. Luksusshopping findes rundt om hjørnet i Knightsbridge og Chelsea, kun et par stop væk med den klassiske London Underground. Hvis I er mere kulturelt anlagte, kan I passende besøge Natural History Museum eller Victoria and Albert Museum, som ligger henholdsvis 10 og 15 minutters gang fra hotellet.
Hvis jeres kør-selv-ferie starter eller slutter i London, og gerne vil opleve byen i højeste service og luksus, kan vi varmt anbefale Milestone Hotel. Vores kør-selv-forslag kan selvfølgelig tilpasses jeres personlige rejseønsker med én eller flere af vores charmerende unikke overnatningssteder. Hos os får I netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 2.358 kr.
Pris pr. person i dobbeltværelse
Rejseperiode:
Hele året
Hotelstandard:
Unik overnatning
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:
På Milestone Hotel er I garanteret service i absolut verdensklasse. De er nemlig blevet valgt til at have den bedste service i verden af det respekteret rejseguidemagasin Travel & Leisure. Desuden er hotellet konsekvent i top 3 på adskillige andre rejseguides som fx TripAdvisor. Og det er ikke kun servicen, der får dette fantastiske hotel til at være en favorit blandt rejsende. Hvert enkelt af de 56 værelser er individuelt designet med antikke møbler, sjældne kunstværker og altid med friske blomster.
Efter en lang dag i London's kulturelle mekka, vil I kunne slappe af i hotellets pool, få en massage eller bare nyde udsigten over Kensington Gardens. Når sulten melder sig, kan I opleve udsøgte og overdådige middage på hotellets Cheneston's Restaurant, som serverer moderne britiske retter. "Afternoon Tea" er indbegrebet af engelsk tradition og en oplevelse i sig selv på Milestone Hotel, der serverer lækre hjemmelavede scones og diverse kager til teen.
Det dejlige Milestone Hotel lokker med 24 timers butler service, concierge og personlig træner, enestående gastronomi og eftermiddagste og en fem-stjernet service, som ikke findes andre steder. Og så ligger det lige ved Londons bedste shoppingmuligheder, museer og parker.