Havnen byder på mad i verdensklasse
På havnen i Reykjavik får du en god frokost på Sægreifinn. Her serverer den pensionerede skibskok, Kjartan, det, der siges at være verdens bedste hummersuppe. På en kold dag i Reykjavik, smager den da også særligt godt og varmer hele kroppen igennem. Havnen bliver ofte overset, hvilket er synd, for her finder du en masse gode restauranter, hvoraf de fleste har dagens friske fangst på menukortet. Vil du prøve den berømte Fish and Chips? Så skal du besøge den lille mad bod Fish and Chips Vagninn, som holder til ved EVE Online monumentet på havnen i Reykjavik.
smag på island
På restauranten, Icelandic Street Food, kan du smage på en masse islandske specialiteter, hvor opskrifterne er gået igennem generationer. Er du til frisk lokal fisk, kan Gallery Fiskur, som ligger i udkanten af Reykjavik også anbefales. Her har du mulighed for at vælge mellem et bredt udvalg af fisk og skaldyr, som du ikke bliver skuffet over. Skal du have en god frokost til billige penge, skal du lægge vejen forbi 101 Reykjavik Street Food. Her kan du vælge imellem flere forskellige typer fisk og supper.
Anderledes madoplevelser omkring den Gyldne Cirkel
Når du tager den Gyldne Cirkel rund for at opleve nogle af Islands fantastiske naturoplevelser, skal du ikke snyde dig selv for nogle af de anderledes madoplevelser som du også kan finde her. Tæt på Reykholt, finder du Friðheimar som består af en masse drivhuse hvor der dyrkes tomater. Her kan du sidde og nyde udsigten til drivhusene, mens du kan få en dejligt omgang tomatsuppe med friskbagt brød.
Et andet sted nær den Gyldne Cirkel kan du finde en anden spændende madoplevelse. På gården Efstidalur kan du nemlig komme helt tæt på landlivet i Island, og besøge kostaldene, som producerer mælk, som de bruger til blandt andet deres hjemmelavede økologiske is. Hlöðuloftið caféen byder på en gård-til-bord oplevelse, hvor både kød og mælk kommer fra gården, mens grøntsagerne kommer fra omkringliggende gårde. Fra dit bord kan du sidde og se direkte ind i stalden hvor køerne går.
Anbefalet af Christina, Rejsespecialist
Området omkring Reykjavik byder på nogle af de bedste spisesteder. Hvad end det er frisk fisk, lokale retter eller det moderne køkken du er til, så kan du være sikker på at du kan finde det her.
Kort
Oplev Reykjavik - Skab din egen historie
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Gør som 200.000 andre og tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor du modtager rejseinspiration og gode råd.