Den historiske by Londonderry

Derry eller Londonderry?

I den nordvestlige del af Nordirland ligger byen Derry. Officielt hedder byen Londonderry, men det er de færreste der bruger det navn i dag. Derry er Nordirlands næstmest befolket by med 84.000 indbyggere. Byen ligger centreret på en lille bakketop på den vestlige den af floden River Foyle.

Derry har en lang og dramatisk historie der begyndte med at protestantiske englændere koloniserede Nordirland i begyndelsen af 1600-tallet. Det har siden hen skabt en masse konflikter i Nordirland. I Derry blev der i starten af 1600-tallet bygget en 1.6 kilometer lang mur der omkransede bydelen hvor protestanterne boede, i håb om at kunne beskytte dem mod de lokale irske katolikker. I dag kan du gå på opdagelse på byens mur. Du vil se byen fra en ny og anderledes vinkel. På din tur igennem byen vil du kunne se blandt andet St. Columb’s Cathedral, de berømte ’Free Derry’ vægmalerier og de historiske bygninger rundt omkring i byen, der vidner om den turbulente fortid.

Derry er en ren kulturperle i Nordirland. Over hele byen kan du opleve den rige, blandede kultur der er kendetegnet for området. Når du går rundt i Derry, skal du gå ind på en af de mange lokale pubber og spise en omgang Ulster Frye og drikke en kold lokal Stout. Når du har fået stillet tørsten og spist dig mæt, burde du gå en tur ned til River Foyle og se den elegante gangbro, Peace Bridge. The Peace Bridge blev bygget i 2011 for at koble byens Waterside og Cityside sammen. Den blev dog også bygget som et symbol på sammenføringen af byens katolske og protestantiske befolkning. The Peace Bridge er bygget i form af et S, som symbol på at vejen til fred ikke altid er ligefrem og som en påmindelse om byens turmulte fortid. 

Kort

Vis på kort