Afternoon Tea
En ægte engelsk tradition
Fish n' Chips, afternoon tea, lammekølle og currys. Ja, det "gammeldags" engelske køkken trives i bedste velgående i England. Men glem fordommene om udkogte ærter og slatne meat pies. England gennemgår, lige som mange andre lande, en gastronomisk revolution og fokus på lokale råvarer og tilbage-til-rødderne-retter har gjort det nemt at fylde din rejse med fantastiske smagsoplevelser. Dertil kommer at Sydengland de seneste år har udviklet sig til et spændende vinland, mikrobryggerierne springer op over alt og de lokale pubber serverer, som altid, smukt skummede øl. Der er masser af godt til ganen, når kør-selv-ferien går til England. Velbekomme.