Forgab jer I Portugals traditioner
Det bugner med kunstoplevelser i Lissabon og det centrale Portugal. Gå på opdagelse i den portugisiske keramiktradition på Museu de Arte Popular eller kom bag kulisserne i Portugals 400 år gamle tradition med produktion af de blå og hvide kakler på kakkelmuseet Museu Nacional do Azulejo, i Lissabon. Farverige klinker pryder også stationerne på Lissabons metrolinjer sammen med moderne street art, mens byens kunstmuseer som Museu Nacional de Arte Antiga og Gulbenkianmuseet udstiller klassisk europæisk kunst. Uanset hvilken type kunst og -periode, I falder for, kan det findes i Lissabon og det centrale Portugal. Her har vi samlet en række kunstoplevelser som vi synes I skal udforske på jeres kør-selv-ferie.