Italiens temperamentsfulde nerve
Rom ligger i regionen Lazio. Rom er et stort levende museum. Overalt i det historiske centrum står romerske ruiner, som monumenter fra dengang, hvor byen var verdens magtcentrum. Gå på opdagelse i ikoniske seværdigheder som Pantheon, Colosseum og gå en tur op ad Den Spanske Trappe. Krydr det hele med lækker mad, skøn vin og iskolde gelatos. Det er Italiens temperamentsfulde nerve. Her kører vespaer og gamle Fiat 500'er om kap igennem de smalle gader og patinerede piazzaer. Forelskede par fra hele verden tager hertil for at gennemleve deres eget Lady og Vagabonden univers.
Men også i resten af Lazio er der store oplevelser som venter på jer, fra vulkansøem Bracciano til ruiner og haver i Tivoli.