Bristols havneområde

Byen, der opstod ved Avon-floden

Bristol opstod ved Avon-floden, der løber direkte ud i Bristol-kanalen og videre ud til Nordatlanten. Opdagelsesrejsende startede ofte deres rejse til den endnu ukendte verden fra havneområdet i Bristol. I det 15.- og 16. århundrede udviklede byen sig med lynets hast pga. søfartshandlen og bragte store rigdomme til byen. I dag er havneområdet stadig et spændende område med masser af leben. Søfartshandlende og pakhuse er skiftet ud med restauranter, festlige barer og flere seværdigheder.

Seværdigheder i Bristols havneområde

  • SS Great Britain - Verdens første skruedrevne oceangående jernskib, der blev skabt af Bristols berømte ingeniør, I.K Brunel. Efter aktiv tjeneste fra 1843 til 1937 blev skibet sejlet til en lille bugt tæt på Fort Williams ved Falklandsøerne, hvor det lå og tærerede langsomt væk, indtil det blev genopdaget og bragt tilbage til Bristol i 1970. I dag ligger skibet i tørdok og et virkeligt interessant museumsskib.
  • Bristol Akvarium - Her er der noget for hele familien. Et af højdepunkterne er turen gennem en tunnel omgivet af vand med farverige koraller og fisk i alle størrelser.
  • At-Bristol -  Her kommer du tættere på videnskabens verden via praktiske øvelser og interaktive udstillinger. Dine børn vil elske det.

Kort

Vis på kort