Det spændende Alentejo og cykeltur i Algarve
13 dage Fra 20.685 kr.
Sesimbra er et yndet udflugtsmål for lisboetterne med dens ideelle placering ud til kysten og kun en times bilkørsel fra Lissabon. Byen ligger i læ af bjergene Serra da Arrábida, som strækker sig til Setúbal, og bidrager til landsbyens lune klima. Sesimbra strækker sig elegant langs kysten med sin brede sandstrand, charmerende fiskerihavn og den livlige strandpromenade med indbydende fiskerestauranter og velbesøgte fortovscafeer.
Sesimbras gamle bydel betager med labyrintiske gader og små huse med terrakottafarvede tage, mens byens mauriske vartegn, Castelo de Sesimbra, tårner højt over den lille kystby. Sesimbra er en uset ferieperle, der er perfekt som dagsudflugt, når storbyferien går til Portugals hovedstad eller som stop på kør-selv-ferien langs den portugisiske kystlinje.