Hjertet i Alsace
Hôtel Les Remparts er et godt mellemklassehotel beliggende lige uden for Kayserbergs hyggelige centrum. Hotellet har 40 værelser fordelt mellem hovedbygningen og en bygning på den anden side af gaden. Værelserne er pæne og velindrettede og med hotellets fredelige beliggenhed, er der næsten garanti for en god nattesøvn. Bor man lidt længere på hotellet, kan man få et værelse med tekøkken og altan.
Hôtel Les Remparts er et populært hotel, ikke bare på grund af beliggenheden, men også fordi hotellets værtinde er yderste hjælpsom og får sine gæster til at føle sig godt til rette og hjælper gerne med råd og gode tips.
På hotellet serveres en fremragende morgenmad, og selv om hotellet ikke har noget egentligt restaurant, er der kun få minutters gang ned til Kayserbergs mange gode restauranter. Her kan I fornøje jer med god 'alsasisk' gastronomi, fra det typisk lokale i Restaurant du Château til det dyre og forfinede på Restaurant Chambard. Hôtel Les Rempart er et familiedrevet hotel med Madame Francoise Keller ved roret.
Ankommer man i elbil, kan man få ladet bilen ved at leje en p-plads til 10 euro i døgnet.
Fra 565 kr.
pr. person pr. nat i dobbeltværelse
Rejseperiode:
Hele året
Hotelstandard:
3* stjerner
Vi skræddersyer din kør-selv-ferie
- kontakt vores rejsespecialister:
Om Kaysersberg
Franske fristelser
Kaysersberg ligger i den sydlige del af Alsace nær Colmar, og overrasker med sine smukke gamle bndingsværkshuse og charmerende brostenbelagte gader. Her blev den berømte Albert Schweizer født (modtager af Nobels fredspris i 1952) og i dag er der indrettet et lille museum om ham i hans barndomshjem.
Når man kommer til byen som turist og f.eks. bor på det hyggelige Hôtel Les Remparts, kommer man 'rundt om' centrum og fornemmer slet ikke byens charme. Men straks man bevæger sig til fods mod byen byens centrum, begejstres man af de smukke huse, blomsterne og den dejlige stemning.
Over byen knejser det gamle Château de Kaysersberg, en fæstning der stammer fra 1200-tallet, og som blev bygget på denne strtegiske plads på grund af stridighederne mellem Det Hellige Romerske Ringe og Hertugerne af Lorraine. Og rundt om byen ligger store skove, vinmarker med snorlige rækker af vinstokke så langt øjet rækker og mange smukke og spændende byer som Riqueewihr, Ribeauvillé og Eguisheim.
Derfor er Kayserberg det helt rigtige udgangspunkt for oplevelser i det skønne Alsace