Californien i børnehøjde
14 dage Fra 15.323 kr.
Oak Creek Canyon er en flodkløft i det nordlige Arizona mellem byerne Sedona og Flagstaff. Canyon er ofte beskrevet som lillebror til Grand Canyon på grund af sin overvældende skønhed. State Route 89A, der er en af Amerikas mest naturskønne ruter i USA, fører dig gennem kløften og belønner dig konstant med fantastiske udsigter, du med garanti vil stoppe for at fotograferer. Oak Creek Canyon er med god grund et af de mest besøgte rejsemål i Arizona.
Oak Creek Canyon ligger inden for Coconino National Forest, hvor der er campingpladser, picnic- og rekreative områder. De mange fritidsaktiviteter spænder lige var sceniske vandreruter og svømning langs Oak Creek til fiskeri, hvor der er gode chancer for at fange en stor ørred.
En af de flotteste vandreruter er West Fork, der er for foden af kløftens stejle klippevægge og gennem frodige grøn vegetation, der skifter til de smukkeste brændte farver i løbet af efteråret.
Dette sted blev bygget i 1947 for at forsyne den voksende befolkning i området. I dag er det et super hyggeligt stop på din vej gennem Oak Creek Canyon. Her kan du nyde en god frokost, noget køligt at drikke og forsyne dig med lidt godt til køreturen gennem området.
En forholdsmæssig stor by, der pga. sin beliggenhed tæt på fx Grand Canyon og Oak Creek Canyon, tiltrækker mange rejsende til sig. Der er gode overnatningsmuligheder og selve downtown er bestemt værd se med gallerier, cafeer og små lokale butikker.
Den røde klippeby, Sedona, tiltrækker mange turister hvert år pga. de mange udendørsaktiviteter i området, shopping, spisesteder og ikke mindst den arkitektoniske perle, Chapel of the Holy Cross med en helt unik beliggenhed. Et fantastisk bygningsværk, der besøges af trosretninger fra hele verden.
" Tip: Stop ved Slide Rock State Park, der er en herlig naturlig vandrutsjebane langs Oak Creek – det er sjovt. "
- Alan, rejsespecialist i Lyngby